August 2017 – Store skæbnemåned er her

2017 er et år med mange interessante numerologiske og astrologiske aspekter. August 2017 er en af de mest – hvis ikke den mest – interessante måned på verdensplan, så jeg har lavet en oversigt over hvad vi kan være forberedte på.

Den 23. juli gik vi i Løvens tegn, hvilket er et signifikant tegn i denne tid. Løven er et kraftfuldt dyr, det er de store ledere, der elsker at stå i spotlightet. Varme, kærlige, generøse. Men Løven er også et vildt rovdyr. En jæger, der frygtløst nedlægger sit bytte for derefter at få det voldsomt i stykker. Egentlig et lidt mærkværdigt dyr – så smukt, så majestætisk og samtidig så dødsensfarligt.

Vi har altså lige haft nymåne i Løven, Nordlige Måneknude i Løven er i spil til november 2018 og nu kommer en solformørkelse i Løven 21. august 2017 – joh, det er så sandelig Løvens tid på alle måder. Det gælder ikke kun alle de heldige og dejlige Løver derude, men også os andre som kan bade os i deres passionerede lys og varme og nyde livet sammen med Kongen af Store Armbevægelser.

Der er to andre interessante astrologiske aspekter i august måned:

Læs mere August 2017 – Store skæbnemåned er her

En hyldest til Victor Borge

Jeg har længet ville lave en hyldest til Victor Borge og lære ham at kende gennem numerologien og astrologien. Han var min barndoms helt hvad komik angik, jeg elskede og efterlignede ofte hans humor. Få har haft så mærkbar indflydelse på mig som ham. Først mange år senere opdagede jeg, at vi er født den samme dag (3. januar, han blev dog født liiiidt før mig) og siden dengang har jeg prøvet at bilde mig selv ind, at jeg er lige så sjov som Victor Borge. As if.

Victor Borge blev født den 3. januar 1909 i København. Numerologisk gør det ham til en 3´er (3-1-1) og astrologisk til Stenbuk med Månen i Tvillingerne. Han har faktisk en del planeter i Tvillingens tegn, hvilket er en god modvægt til den lidt indelukkede Stenbuk da Tvillingen er særdeles social og elsker at underholde. Jeg har selv min ascendant i Tvillingen, en modvægt jeg er meget glad for.

Nåh. En dag lagde jeg så hans numeroskop. Fra fødslen i 1909 hed han Børge Rosenbaum og i 1942 skiftede han navn til Victor Borge. Hmm. Ingen af de to numeroskoper gav billedet af en specielt fed type, så jeg tænkte, at jeg måske havde skrevet forkert. Det var under Merkur Retrograd (der er iøvrigt en mere på vej, venner – vi er allerede i skyggeperioden) og det var hurtige udregninger i hånden. Nej, det kunne ikke passe. Så glemte jeg alt om det. Måske lidt med vilje.

Læs mere En hyldest til Victor Borge

Ugen 10.-16. juli 2017 – En god, sjov og let uge venter forude :)

De astrologiske og numerologiske aspekter for den kommende uge er så glade og positive, at jeg besluttede mig for at skrive et indlæg om det. Det er længe siden, jeg har set så gode tal og konstellationer, hvilket jeg er glad for da det sidste stykke tid har handlet en del om, at nu skal dybe sår fra fortiden heles og nu skal vi iværksætte vores drømme etc. Det er der ikke noget galt i, men når nu vi har en dejlig, let og glad uge her midt i sommerferien, så skal det da også med 🙂

Solen og Mars er i Krebsens tegn frem til 22. juli. Solen og Mars er nogle fyrige karle, der elsker at tage initiativ og at der skal ske noget. Krebsen er det feminine, moderlige tegn hvis tilgang til verden er baseret på det følelsesmæssige, så det er altså følelserne der er katalysatorer for det, man vil skabe eller forandre i denne tid.

Her kommer ugens numerologiske og astrologiske aspekter:

Mandag 10.7: Mandag er numerologisk dagen for kreativitet, afslapning og at nyde livet (2-tallet), det er derfor det altid er så svært at komme i gang med arbejdet den dag (ok der er måske også andre grunde :D). Den 10/1 – det er en god dag for kreativitet og nye begyndelser, man føler sig forbundet til kosmos og alle levende væsner. Det følelsesmæssige beslutningsgrundlag er stadig i spil, omend vi har Månen i Vandmanden hvilket giver en lidt mere logisk tilgang til tingene, så man også tager rationelle beslutninger.

Tirsdag 11.7: Tirsdag er altid powerdag (det er en 9´er dag) og når den så er 11/2 (fordi det er den 11.), så kan man kæmpe lidt med at balancere mellem at være energisk og ville gøre en masse og samtidig være flad og ville slappe af. Det er et bizart paradox, som mange lever med i deres numeroskop. Hele januar 2017 var sådan, hvis nogle kan huske det – ellers bliver oktober 2017 en kraftigere version af dette aspekt, men mere om det en anden gang. Månen er stadig i Vandmanden og lykkeplaneten Jupiter er stadig i Vægten så det handler overordnet om at ens succes (Jupiter) skabes i forholdet til andre mennesker (Vægten). Tirsdag er overordnet den bedste dag for at være sammen med dem man elsker at være sammen med, astrologisk er der meget positiv energi, folk elsker hinanden og sætter pris på de gode tider.

Læs mere Ugen 10.-16. juli 2017 – En god, sjov og let uge venter forude 🙂

Universal Goals Numerology