Den Nordlige Måneknude i Tyren 2022-2023: Det Gode Liv

Den Nordlige Måneknude i Tyren 2022-2023: Det Gode Liv

I januar 2022 skifter Den Nordlige Måneknude – vores kollektive retning – til Tyrens tegn og selv om der er lidt tid til er det anbefalelsesværdigt at begynde at tilpasse sit mindset da det for mange mennesker kan gå hen og blive angstbaseret hvilket der ikke er nogen grund til.

Når vi kommer til Tyrens tegn er vi på overlevelsesaksen. Det er grundlæggende fornødenheder, nederste del af Maslows behovspyramide: mad, penge, tag over hovedet. I senere tider er der vist også blevet lagt ”Wi-fi” til, måske mest for sjov. Vi skal med andre ord tilbage til at huske, hvad der egentlig er vigtigt for os.

Saturn vil til den tid være alene i Vandmanden uden Jupiters hjælp, så alt Vandmandsbaseret der ikke er godt nok eller realistisk nok til at stå selv vil med meget stor sandsynlighed falde. Vandmanden repræsenterer i astrologien store komplekse systemer hvor mange komponenter skal spille sammen, f. eks distribution, konglomerater og sådan noget som internettet. Som jeg skrev i foråret 2020 vil vi blive testet på alt ”Vandmand”, f. eks store arrangementer som koncerter, forlystelsesparker, biografer, festival, sportsstævner og lignende hvor mange mennesker skal igennem døren.

I 2022 er der ikke mere hjælp til at genvinde fodfæste, det der ikke har fornyet eller tilpasset sig vil ikke kunne være længere. Vi så i 2021 Saturn i Vandmanden blokere for oversøisk transport, både af turister og forbrugsgoder og som nævnt er 2022 ikke venlig over for noget der ikke er nødvendigt, så igen: tænk lokalt, tænk natur, tænk fremtid etc.

Tyren er også Moder Jord, så vi kan tilføje alt hvor vi trækker store veksler på naturen uden større grund. Det kan være Zoologiske Haver, cirkus, bøfrestauranter og modebranchen for at tage eksempler. Vi ser allerede tiltag mod dyr i fangenskab, hologram cirkus, veganske tilbud (eller endnu bedre – at være selvforsynende) og hjemmelavet tøj af bambus, bytteordninger etc. Det kommer ikke til at gå den anden vej igen, det skulle undre mig meget.

Her kommer den del, der ikke lægger op til frygtbaseret tankegang – det er netop vores mindset Den Nordlige Måneknude i Tvillingerne 2021 ud hjælper os med – men at man begynder at tænke på værdier og penge på en ny måde. Mange bliver nervøse, endda angst helt ned i rodchakraet når talen falder på penge og vi har heldigvis haft nogle år hvor Saturn og Pluto har hjulpet os til at stå stærkere i os selv og begynde at transformere tankegang omkring penge og penges værdi, men det ligger stadig meget dybt i os kollektivt.

Grunden til, at jeg nu giver den en nøk gennem et indlæg er, at vi omkring jul 2021 kommer til at have Venus i Stenbukken retrograd med Pluto på sig og det vil tage os et stort skridt videre i ovenstående retning. Dette varer december 2021 og januar 2022, og selv om hverken jeg eller nogle andre kan fortælle konkret hvordan det kommer til at udspille sig er det nemt at forestille sig, at de brødkrummer 2021 har lagt ud indtil videre og den astrologiske teori bag den transit ligner et stort reality tjek i forhold til global økonomi. Hvad er virkeligt, hvad er ikke. Et kollaps er ikke umuligt, vi er nødt til at brække benet før vi kan sætte det sammen på en bedre måde, så tænk gerne større billede i disse år.

Helt personligt er det også i 2021 rigtigt godt at kigge på sin personlige indkomst. Hvad får man ind, hvad bruger man pengene til. Hvordan tjener mange penge og hvordan bruger man penge. Er der nogle gratis glæder der er mere værd end det man bruger penge på – det er også vores personlige værdier der er i spil. En tur i skoven en smuk efterårsdag i godt selskab er måske mere værd end en dyr tur til et oversøisk resort eller lignende. Det er rigtigt godt at se på sine egne mentale strukturer omkring penge så man ved, at uanset om hele lortet globalt kollapser, så kommer det bare aldrig til at have indvirkning på ens egen personlige lykke. Herregud, det kunne endda være sjovt at starte forfra med at bygge en verden sammen med andre, der også har genlært lidt om hvad der er vigtigt i livet. Det er godt at lære at stå sammen igen, mon ikke vi selv har bestilt det på højere plan.

Hold det frem til 2023 gerne til ”simple bare necessities” for det er sådan nogle transitter vi kommer til. Hvad har man brug for af absolutte fornødenheder i hverdagen, hold hellere på pengene. Inflation på fornødenheder (mad, benzin etc) er allerede på vej som jeg skrev sidste år, det er nemt at forestille sig at det man skal bruge for at leve sit liv kommer til at stige i pris. Endnu en grund til at overveje om ikke man kunne dyrke de tomater selv. I hvert fald er det godt at have styr på sit budget når 2022 kommer. Find kreative løsninger, meget gerne i community eller samarbejde med andre.

På den fremsynende front kommer vi ikke bare tilbage til, hvad der egentlig er vigtigt for at skabe et godt og lykkeligt liv (tænk at det ikke var to biler i garagen, hvem kunne have regnet det ud), det er også ny taknemmelighed for sin krop, sit helbred og sin kunnen. Den bedste transit for at leve af eller begynde at leve af sine naturlige talenter. Uanset om man kan et håndværk, er en god leder, den der opmuntrer eller trøster de andre, så er der brug for det.

Krop, healing, sundhed bliver vigtigt og alle former for vejledning hvis du kan hjælpe andre videre i livet (og det ikke er baseret på selvfornægtelse eller egen proces – den overvægtige livscoach og lignende vil ikke kunne stå længere). Jo mere man kan detoxe alt usundt slut 2021, desto bedre. Uanset om det er tanker, relationer eller at indtage noget der er åbenlyst dårligt for ens helbred. Alt hvad der er online, grupper, forløb, service, levering og den slags vil selvfølgelig stadig stortrives.

Den Nordlige Måneknude i Tyren kommer til at handle om det gode liv baseret på simpel nydelse. Sådan noget som efterkrigsbørnene kunne huske. Det er derfor det er godt at have en global krise engang imellem.

Den handler om vores egen nydelse, hvad den betyder personligt om det så er at gå i haven, læse en bog, gå tur og mærke naturens vibrationer, lækker mad, the, motion etc. Det, der forbinder en til det gode liv på en personlig, sund og naturlig måde. At huske, hvad der egentlig gør en glad helt ned i rodchakraet. Og at det ikke er penge.

Louise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.