Den Smukke Forbryder

Den Smukke Forbryder


Nu er jeg faldet over Jeremy Meeks flere gange det sidste stykke tid, så jeg har taget udfordringen op og lavet en lille nustrologisk analyse på ham.

Jeremy Meeks blev for nogle år siden kendt, da han blev arresteret og fik taget forbryderfoto. Fotoet gik hurtigt viralt på de sociale medier da foruroligende mange kvinder mente, at han var superlækker. Så lækker, at hans flotte udseende senere skaffede ham en modelkontrakt og viral berømmelse.

Jeremy blev født i Stockton, Californien den 7. februar 1984. På det numerologiske papir en meget drømmende, intuitiv og indlevende mand, der er mild, blid og elsker at nyde livet, men bare har det med at være godtroende og stole på de forkerte mennesker. En Vandbærer med rigtigt mange planeter i det pålidelige kardinaltegn Stenbukken. Helt sikkert Et Misforstået Sort Får.

Eller hvad?

Her er Jeremys numeroskop.

For den bare lidt trænede numerolog springer den øverste kombination samt søjletallet i øjnene. 18/9 – 16/7–15/6. Smuk og anderledes, ja, men også en klassisk forbryder-kombination. Rocker-vibes 18/9 med den tryllebindende djævel himself 15/6 – det er edderskøjtemig ikke for børn. Et 8-tal i auraen forstærker psykopatisk adfærd eller som minimum at være skruppelløs og komplet ligeglad med andre. Et klasse-eksempel på, hvor megen ubalance navne-vibrationer kan skabe i forhold til ens grundlæggende selv (Det Højere Selv, den øverste trekant – det med de mere bløde tal 7-2-22/4). Søjlen er 17/8 = berømmelse, spotlight og massiv opmærksomhed, et almindeligt søjletal for studieværter, skuespillere etc. 16/7 og 17/8 er også kendt som ”model-tal”, det er ofte mennesker der bliver opfattet som smukke.

Heldigvis har Jeremy en del 1-taller med sig, så han holder nok humøret oppe og ser lyst på fremtiden. Nogle af de 1-taller er 10/1 som handler om at dele vandene, at være enten elsket eller hadet. Nogle er helt vilde med ham, andre er totalt frastødte. Nik & Jay har iøvrigt samme vibration.

Jeg kunne håbe, at han en dag bliver mentor for andre og f. eks fortæller unge om sin historie, så de ikke begår samme fejl. Hans livsformål er bl.a tal for healing og for at forandre noget dysfunktionelt til noget funktionelt.

Jeg vil ihvertfald følge med i hans fængslende livshistorie.

Louise

 

Universal Goals Numerology