Energivejrudsigt 10. – 31 marts 2020. Don´t panic.

Energivejrudsigt 10. – 31 marts 2020. Don´t panic.

Jeg indrømmer blankt, at jeg i disse dage ikke får lavet al det arbejde jeg burde (forhåndsundskyldning til afsenderne af de alt for mange mails, jeg stadig ikke er nået igennem efter ferien).

Fra fuldmånen idag til næste store skifte omkring den 22. marts 2020 kan verden i mine øjne gå totalt under. Ihvertfald verden som vi kender den. Af samme grund er mange fremtidsplaner herfra på hold, for uanset om pandemi fortsætter/udvider så fortæller energiernes kombinationer de kommende to uger også om en af de to mest intense perioder i 2020, som  i forvejen er et heftigt år. Det er jo derfor, sådan nogle som mig har ventet i årevis på 2020. Bemærk, at jeg skriver her ud fra en astrologisk interesse, ikke for at male nogen fanden på væggen – jeg prøver at beskrive hvordan jeg opfatter det her i det store billede og ja, jeg synes at det er vanvittigt interessant (jeg har det personligt også fint med det hvis jorden går under imorgen selv om min ordre fra Wish ikke er kommet endnu, mrf).

Fuldmånen idag starter et inferno. Det ved vi for vi har jo læst Dantes indlæg fra forleden (se det HER).  Saturn-Pluto-konjunktionen i januar startede pandemien (læs om den HER, det var der de første blev rapporteret smittet), men den fase er passerende.

Saturn er i skrivende stund på vej mod den kritiske 29. grad, Pluto 24. grad, Jupiter 21. grad og Mars 15. grad. Altsammen i Stenbukken. Mellem den 18. og 22. marts 2020 får vi her en massiv konjunktion (Mars Jupiter Pluto 22-24 grader Stenbukken) som jeg tror vil være ”eksplosionen”.  Måske massepanik, måske endnu mere pandemi, måske totalt markedskollaps. Uanset hvad, så vil powerplayers som Mars og Pluto i powertegn Stenbukken blive pumpet massivt op af Jupiter her og måneden ud før Jupiter møder Pluto i starten af april 2020.

Jeg ”lovede” finanskrise de luxe sidste år, læs indlægget HER. Jeg tør godt sætte mine penge på, at det er det der kommer til at ske her (hvis det ikke allerede er sket, denne gang er det bare ikke Goldman Sachs som i 2008) og læs gerne i indlægget, hvorfor jeg tror at det overordnet handler om at værdiskifte hos os. Et land som Danmark har i mine øjne en sund udvikling foran sig når det kommer til at skabe sult som det er svært her i paradis – man kan ikke bare gå rundt og blive tykkere og mere ego og få flere og flere førsteverdensproblemer. Det er i mine øjne stadig et alt for stort problem, at det der kan få folk op af stolene stadig er sådan noget som at der er udsolgt af noget i Magasin eller et eller andet børnearrangement bliver aflyst. I ved, hvad jeg mener. First world problems.

Krise er godt, krise er sundt. Det bliver fantastisk at komme tilbage til vigtige og vedholdende ting, ikke mindst for vores børn. Venus i konjunktion til Uranus disse dage vidner også om store forandringer på det værdimæssige plan, herunder økonomiske systemer. Måske meget godt at sprede sine penge lidt ud over det hele, evt i noget krypto-valuta (offentlige transaktioner). Bankerne som de er idag har vi ikke om 10 år, det er jeg sikker på. En af nøgleordene i Vandmandens Tidsalder er transparens som er en uundgåelig eftervirkning af så massiv en tornado-oprydning, som vi ser fra alle de her powerplaneter for tiden. De her lag og facader og hemmeligheder og skjulte ting vi har så meget af tror jeg ikke vil være det samme som tiden skrider frem – der er bare lagt op til langt mere wysiwyg (what you see is what you get). The Real Deal, som Nian og jeg kalder det i vores sessioner. Saturn vil have karma og konsekvens, du skal offentligt kunne stå inde for hvem du er og hvad du foretager dig. Integritet muss sein.

Og det her er vel egentlig bare en korrigering af det hele. Det er vældigt Stenbukke-agtigt. Det hele er trods alt kammet lidt for meget over på den forkerte side, så nu skal vi tilbage til at være voksne (!), ansvarsfulde og disciplinerede. Og markeder som aktiemarked, boligmarked etc samt alle industrier, situationer, produkter etc, der enten er varm luft og/eller ikke hører til fremtiden, hører til jordens bedste, må og skal bare kværnes her. Stop wasting your fucking time, mand. Hold op med at puste hoppeborgen mere op, den eksploderer. Værre er det vel heller ikke, hvis H&M ikke kan komme med deres 50 nye topforurenende kollektioner om måneden eller vi ikke længere lige kan hoppe på topforurenende fly til fordummende masseturisme-steder hvor vi da heldigvis stadig lige kan få en dansk hakkebøf hos Lis og Ejnar, der emigrerede til Malaga engang i 80erne og åbnede restaurant “Den Glade Viking”. Hold dog kæft.  Det bliver godt at komme ind til kernen, at blive autentiske. At leve. I fællesskab.

Som skrevet før topper vi energimæssigt nu og det vil være ovre i slutningen af marts. Virussen er der måske stadig, men jeg tror, at den vil have løjet af eller forsvundet helt (nummer 2 intense periode i 2020 er medio oktober hvor den måske vil dukke op igen).

Det er jo op til en selv om man vil leve i frygt. Virus eller ej. Jeg har ikke set tv-avis i noget der nærmer sig 20 år, ser aldrig almene nyheder og har ikke tv. Hvis der sker noget spændende, så tro mig – så skal man nok høre om det lynbørge. På det punkt er tingene ikke anderledes end dengang vi kun have een tv-kanal.

Det var mit take ud fra et astrologisk synspunkt. Det er en intens tid og det er ikke en tid, der kommer til at vare ved. Nogle gange skal jorden bare lige vendes. Don´t panic, som en af mine yndlingsforfattere Douglas Adams lærte os i sin tid. The Hitchhiker´s Guide to The Galaxy fylder iøvrigt…..42 år idag! Du ved hvad jeg mener, hvis du ved hvad jeg mener med den oplysning ;). Send lige en thumbs up hvis du er en af OS 😀

Nå, jeg må hellere gøre klar til arbejde imorgen.

For imorgen kommer jo også. Og der har vi forhåbentlig lært bare lidt mere om vores rolle og ansvar i den korte tid vi er her på jorden.

Happy finanskrise,

Louise

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals