Er 2020 et skæbneår for dig?

Er 2020 et skæbneår for dig?

Find dit fødeår længere nede på listen og se, om 2020 er et skæbneår for dig.

Man kan sige, at 2020 er et skæbneår for os alle – individuelt såvel som kollektivt – men når man kigger på en persons individuelle energifelter og transitter ud fra et numerologisk synspunkt, så kan man se om det kommende år er et skæbneår eller ej. Det hedder årstalsrækker.

Et skæbneår betyder her, at man enten starter eller slutter en længerevarende periode (af 1-9 års varighed) og at der derfor er mange energiskifte i løbet af året. Enten fordi man er ved at starte en helt ny cyklus med nogle nye overordnede temaer eller fordi man er ved at slutte en og derfor binder sløjfe på de temaer, man har arbejdet med i den forløbne årrække.

Ved at vide om man er på vej ind i et skæbneår ved man hvor stor en intensitet, man kan forvente i det kommende år. Hvilke temaer, man så skal arbejde med, afhænger af ens numeroskop (det personlige energifelts vibrationer sat op i en matrix) og personligt udregnede årstalsrækker samt i hvor høj grad man mestrer de enkelte temaer i forvejen. Hvor “selvudviklet” man er, hvor åben man er for selvudvikling og om man har gode værktøjer og strategier til at håndtere de enkelte situationer. Det anbefales at være så vel-ekviperet som overhovedet muligt når man er på vej ind i et skæbneår, som kan byde på mange bolde i luften. Graden af bevidsthed, hvor “vågen” man er i hverdagen, spiller også ind. Det er blandt andet sådan noget Nian og jeg hjælper folk med i personlige sessioner og forløb.

Vi mennesker ligger i forskellige skæbnerytmer. De fleste ligger i 1-2-4-8-7-5-1-rytmen som betyder, at man gennemgår en 1-årig skæbneperiode, så en 2-årig, så en 4-årig etc med dertilhørende temaer i ens liv og dagligdag.

Så er der nogle, der ligger i 3-6-3-6-rytmen. 3 år med 3´er-temaer som det overordnede, så kommer 6 år med 6´er-temaer som det overordnede, så 3 år igen etc.

De færreste ligger i 9´er-rytmen (hvis du er født i et år hvis tværsum giver 9). Her skifter man kun skæbneår hvert 9. år. I alle årene herimellem er der mere ro på, energien skifter ikke så ofte.

Man er iøvrigt altid forbundet til mennesker, der ligger i samme skæbnerytme som een selv.

Årstalsrækker har adskillige formler og tolkningsteorier, der tager tid at lære. Det er komplekst og man skal kende numerologien indgående for at kunne tolke så nøjagtigt som muligt på enkelte personers energifelt. I navneskiftesessioner giver jeg altid kunden 5 års årstalsrækker med hjem som er dobbelttjekket med ens personlige astrologiske transitter.

Jeg udsender iøvrigt snart min numerologiske grundbog, hvor man selv kan øve sig i at lægge og tolke numeroskoper. Senere hen vil det være muligt at tilmelde sig et kursus i at lægge årstalsrækker, hvis man er øvet.

Se her, om 2020 er et skæbneår for dig – altså er der ”ro på” eller skal du igennem mange energiskifte i løbet af året:

Hvis du er født i: 1949, 1954, 1955, 1957, 1961, 1969, 1976, 1981, 1982, 1984, 1988, 1996, 2003, 2008, 2009, 2011, 2015 så ligger du midt i din 8-årige skæbneperiode. Den startede i 2015 og slutter i 2023. Den kan være udfordrende, men der sker også mange af livets store øjeblikke her. 2020 er altså ikke et skæbneår for dig i forhold til dine årstalsrækker, du skifter ”kun” energiperiode 7 gange i år.

Hvis du er født i: 1943, 1951, 1958, 1963, 1964, 1966, 1970, 1978, 1985, 1990, 1991, 1993, 1997, 2005, 2012, 2017, 2018 er 2020 et skæbne år for dig. Det er starten på en 4-årig periode, der varer til 2024 og som har 4-tallets egenskaber som overordnede temaer. Du har iøvrigt udelukkende stået i skæbneår siden 2016, så du har nok været lidt af en vaskebold der er blevet kastet rundt i livets vaskemaskine. Efter 2020 kan du glæde dig til nogle år med mere ro hvor du lettere kan bygge noget op. Du skifter energiperiode hele 13 gange i år.

Hvis du er født i: 1945, 1946, 1948, 1952, 1960, 1967, 1972, 1973, 1975, 1979, 1987, 1994, 1999, 2000, 2002, 2006, 2015 er 2020 et skæbneår for dig. Du afslutter her den 7-årige periode, der startede i 2014 og som har 7-tallets egenskaber som overordnede temaer. Der skal med andre ord bindes mange sløjfer om det, der ikke skal med videre i 2021, hvor du går ind i en 5-årig skæbneperiode. Du skifter energiperiode 11 gange i år.

Hvis du er født i: 1947, 1950, 1956, 1959, 1965, 1968, 1974, 1977, 1983, 1986, 1992, 1995, 2001, 2004, 2010, 2013, 2019 ligger du i den lidt mere sjældne 3-6-3-6 skæbnerytme. 2020 er ikke et skæbneår for dig, da du her ligger midt i din 3-årige skæbneperiode (som varer fra 2019-2022). Med andre ord er der mere ro på til at bygge og stabilisere og ambitionerne må gerne være høje her.

Hvis du er født i: 1944, 1953, 1962, 1971, 1980, 1989, 1998, 2007 eller 2016 er 2020 ikke et skæbneår for dig. Du står i din 9-årige opbygningsperiode, og havde sidste gang skæbneår i 2016. Dit næste skæbneår, hvor hele bøtten lige vendes på hovedet, er i 2025.

Godt nytår 🙂

Louise

 

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Hvis man er født i 1972 og har flere 7 taller (4 STK) i ens CPR. Betyder det noget for ens skæbne i 2020?
    Spændende side du har ♥️

  2. Hej Anita,
    CPR-nummeret er ikke relevant i forhold til årstalsrækkerne, det er en bestemt formel man bruger til at regne ud fra dit energifelt i sig selv, det er lidt komplekst 🙂
    Kh
    Louise

  3. 4-tallets egenskaber som tema, kan man finde det nogle steder hvad dette tal indebærer? 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals