Fuldmåne den 24. september 2018. Stærke, nye begyndelser.

Fuldmåne den 24. september 2018. Stærke, nye begyndelser.

Det er en stærk fuldmåne, der nærmer sig på mandag den 24. september 2018. En fuldmåne i de første grader af Vædderens tegn. Det handler om dig selv og hvad du ønsker på et dybt følelsesmæssigt plan. Hvilket måske er noget andet end det var for bare en uge eller en (retrograd-)sommer siden. Månen i Vædderen er impulsiv, modig, utålmodig, subjektiv.  Den giver en modet til at gå efter det, man vil have. Og i de første grader af et tegn er det en måske hidtil ukendt side af os selv, som er kommet op til overfladen her i et meget transformerende 2018. Vi er kort sagt klar til et nyt og spændende eventyr , hvilket vi måske slet ikke havde set komme tidligere på året.

Noget, jeg finder meget interessant ved denne fuldmåne er, at de planeter der er i spil stort set alle befinder sig i de tidlige grader, altså på de tidlige stadier af det tegn, de befinder sig i. Det er derfor nye udtryk ,nye intentioner, nye begyndelser.

Men det er også på en lidt umoden måde, energien har ikke helt sat sig hos os endnu og med Månen i Vædderen og Mars tilbage i begyndelsen af Vandmandens tegn, så er man bare helt klar til at sætte kurs mod de nye og spændende horisonter.

Indtil vi møder Chiron, som også er i de første grader af Vædderens tegn. I retrograd. Her mærker vi med det samme et hul i sejlet. Hvis der er noget denne fuldmåne handler om, så er det selv-ledelse, men Chiron i Vædderen kan bringe tvivl omkring egen formåen, manglende selvtillid og usikkerhed over for de her nye sider af en selv, de nye behov, visioner og ønsker. Nogle af dem ser vi for første gang nu her i fuldmånens stærke lys. Og så er det at finde det ægte mod frem fra vort dybeste selv, det mod som Vædderen er så berømt for.

Næste punkt på rejsen er Saturn i Stenbukken, som er i kvadrat til fuldmånen, altså et udfordrende aspekt. Saturn står klar med et stort, rødt stopskilt. ”Hov hov, unge M/K, har du lige tænkt det der igennem?  Foretaget risikoevaluering, reality check og kvalitetssikring? Holder din eventyrbåd overhovedet vand?”. Dette stop på vejen kan vise sig i form af en chef eller autoritet af en art, faderfigur, en der er senior, ældre, mere viis.

Lidt af en mavepuster, men ikke desto mindre nødvendigt. Som skrevet flere gange, så er Saturn i Stenbukken kun interesseret i det der er ægte, af høj kvalitet og frem for alt langtidsholdbart. Så dit reality check kan meget vel bestå af lige at se på, om den vision nu også hænger sammen med det, du egentlig ønsker (fuldmånen) eller om det er en gammel forestilling om, hvordan noget skulle være og som ikke længere hænger sammen med den, du er nu. Der, hvor du er nu.

Saturn er stadig i trigon (harmonisk aspekt) til Uranus i de første grader af Tyren, så det giver en rigtigt god jordforbindelse under denne fuldmåne, synes jeg. Vi ser lige på om vi har ressourcer nok og om det i det hele taget er det, der er bedst i længden for dig. Med disse mangeårige aspekter er een ting sikker: det bliver straffet hvis man bruger sin tid og ressourcer på noget, der ikke er ægte. Som ikke hører hjemme i dit liv, ikke er en del af din vej, ikke giver dig det samme igen etc. Saturn går dog fremad og Uranus er i retrograd, og går snart tilbage til Vædderen for en stund – mere om det senere.

Begge er i kvadrat til Solen og Merkur, som til den tid vil være i de første grader af Vægtens tegn. Her handler det om kompromis, at kommunikere og finde fælles fodslag, så alle bliver glade. Vægten er glad for win-win situationer. Lige der er Saturn i Stenbukken ikke så god, det er meget ”sådan her bliver det”, ingen interesse i at samarbejde, hvilket kan sløve hele processen lidt ned – og det er meningen (!).

Med så mange ”umodne” energier (de første grader af alle tegnene), er det måske ikke helt tid til at sætte sejl endnu. De udfordrende aspekter giver behov for lige at kigge på planerne og ikke mindst visionen en ekstra gang og Vædder-energien skal helst komme til sin ret og skyde brystet frem. Hvis det her virkelig er det, du vil, så finder du også en vej. Det er en ”hvor meget ønsker du det”-fuldmåne. Nogle gange skal man kæmpe for tingene og måske også bygge et mere solidt fundament – og Mars i Vandmanden er en rebelsk energi, måske du kommer med en helt ny løsning, en helt ny vej der kan være til inspiration for andre mennesker også (Vandmanden).

En løsning på utålmodigheden under denne fuldmåne kan være gennem kroppen. Vædderen er meget krops-orienteret og den frustration, der måske ophober sig, skal helst ikke stagnere i systemet. Jeg anbefaler på det kraftigste at komme af med den overskudsenergi gennem sport eller meget bevægelse generelt. Det er ihvertfald den sundeste metode.

Ihvertfald er der en spænding mellem de her nyopdagede sider og ønsker hos os selv, hvilket naturligt kan gøre os utålmodige efter at opleve alt det nye og spændende. Det bedste er også at rumme vores ”gamle” og mere erfarne sider, som ved at gode ting tager god tid at bygge og at det er værd at investere sin tid i det, der er det rigtige på sigt. For dig.

Kan du huske på det i denne her ”det er nu eller aldrig”-følelse, denne fuldmåne meget let kan give, så er du godt på vej. Forbliv i troen, på vejen og se på, om du har det hele med. Hvad vil dig ego (Mars), hvad vil nære dig rent følelsesmæssigt (Månen), hvordan får du sat værdi på dig selv (Uranus i Tyren), hvordan finder du fælles fodslag med andre (Vægten) og hvilke innovative løsninger findes der måske (Vandmanden). Skal der findes nye måder at tjene penge på, mens du går efter dine drømme? Jupiter og Venus i Skorpionen sammen med Pluto i Stenbukken hjælper os til at skrælle al bullshit væk og finde vores sande jeg frem. Det skal ihvertfald ikke være vores frygt eller begrænsende overbevisninger, der afholder os fra at opnå vore drømme.

Så tro på dig selv. Og på, at du nok skal lykkes med det her.

Det er det, en ægte Vædder gør.

God vind,

Louise

5 kommentarer til “Fuldmåne den 24. september 2018. Stærke, nye begyndelser.

  1. Meget spændende viden. Et dejligt bevis på,at jeg skal passe min egen baghave.
    Hvis den unge mand (min bekymring) – som tilfældigvis er Vædder – skal stoppe op og tænke tingene igennem en ekstra gang – får han muligheden nu.
    Tak for dit blogindlæg.

  2. Det er ikke relevant om månen er helt fuld 5 minutter over midnat – energierne simrer længe før og efter, som regel op til 2 uger 🙂

Skriv en kommentar

Universal Goals Numerology