Fuldmåne i Krebsen den 10. januar 2020. Een stor familie.

Fuldmåne i Krebsen den 10. januar 2020. Een stor familie.

Vi har nogle gange fredstid. Energimæssigt set. Hvor vi bare hygger, vugger og lader tingene gå deres trummerumgang.

Andre gange har vi ikke. Der bliver vi presset op på et nyt evolutionært trin og vi kan ikke gøre meget andet end at følge med og tage skridtet. Vores højere intelligens tager over og baner vejen for os.

Denne tid er en af de gange.

Få dage inde i 2020 ser vi allerede ud til at være på vej mod 3. verdenskrig. Australien står i flammer og adskillige lande er udfordret af naturens elementer. International politik er på vej mod nye, vanvittige højder og en eksponentielt voksende skare af klodens befolkning er veganere foranlediget af en skolepige fra Stockholm.

You cant make this stuff up. Det er som at være med i en film. Der lader til at være instrueret af Quentin Tarantino. Fødslen af den nye verden ser ud til at blive hård.

Men nu kommer jordemoderen. Krebsen. Her på hjemmebane i sin Måne-vogn når vi fredag den 10. januar 2020 har en potent fuldmåne-eklipse her.

Lad os lige parkere Måne-vognen et øjeblik.

Uge 1-3 af 2020 tegner astrologisk til at blive en af de mest vanvittige tidspunkter på hele året. De næste være sig Mars i Vædderen fra juni 2020-januar 2021 som kommer til at være i kvadrat til hele storspillergalleriet Jupiter-Saturn-Pluto i Stenbukken i den periode. I opposition til en meget udfordret nymåne i Vægten medio oktober 2020. Som også kommer til at være i kvadrat her. Uden at skulle skræmme nogle er det her virkeligt heftige energier. Ren plutonium.

Men samtidig står vi også i det største og stærkeste konjunktionsår i 500 år. 2020 har længe været ventet og jeg tror – som ofte sagt – slet ikke, at det er nogen tilfældighed at man har valgt at inkarnere på dette tidspunkt. Det kræver sgu cojones at gennemgå de aspekter og nåhja- så lige 6 eklipser på eet år.

Mars hoppede ud af Skorpionen den 3. januar, men nåede lige at stikke med giftbrodden på sin 29. grad (som symboliserer Skorpionens giftige brod, det sidste stik inden vand bliver til ild) da USA udraderede en VIP-iraner. USA, som iøvrigt står i sin egen Pluto-hjemkomst (eksakt år 2022-2023) – en af de mest sjældne transitter overhovedet da det kun sker hvert 247. år og Pluto altså nu er nået hele vejen rundt om Zodiakken og er landet på nulpunktet – er i skrivende stund styret af en kæmpeappelsin.

Trumps ascendant, som iøvrigt også er på den 29. kritiske grad af Løven, skal nok regne med at en heftig dusør på sit hoved. Få dage senere svarer Iran selvfølgelig igen og nakker 3 VIP-amerikanere i Kenya. Kun en tåbe frygter ikke Skorpionens giftige stik.  Der kommer nok (meget) mere, men er potentielt også en lille fake-krig. For at distrahere os fra andre begivenheder. Hvem ved, det virkede da for Bill Clinton i sin tid.

Mars er i Skytten frem til midten af februar hvor den går i Stenbukken og får en magt jeg slet ikke kan overskue lige nu. Mars i Skytten er meget forhippet på at finde sandheden. Den inderste, rigtigste sandhed. Sandheden kan dog ikke bare være skjult, den kan også være meget opinions-baseret når vi taler Skytten. Relative sandheder som er vendbare. Ingen og alle taler sandheden.

Tilbage til vores krebse-jordemoder. Er hun den hellige Madonna, der redder alt det her?

Det kommer an på.

Perspektiv. Hvis der er noget den konjunktion (også) handler om, så er det at nedbryde og transformere strukturer, herunder mentale.

Og her kommer Krebsen ind i billedet. Hvor den Nordlige Måneknude har befundet sig siden 2018. Krebsen hersker over kærlighed. Over empati, familie, omsorg, næring, trøst.

En fuldmåne-eklipse som denne minder os mere end nogensinde om at handle ud fra kærlighed og ikke frygt.  Og Månen er helt og aldeles på hjemmebane her.

Vi ønsker det gode. For os selv og andre. Vi stoler på kærligheden. Kærligheden vinder altid.

Og det gør os ikke svage. Krebsen er måske det tegn, der har den største kærlighed til andre mennesker, men er ofte misforstået som et svagt tegn og det er slet, slet ikke tilfældet. Verden er bare een stor familie. Uanset hvor dysfunktionel den måtte være.

En fuldmåne handler altid om vores subjektive følelser, det bliver en sensitiv weekend hvorfor jeg ville anbefale at være i en situation hvor man er god mod sig selv. God kvalitetsmad, varme bade, selvkærlighed. Familielignende omgivelser. Alt, der har med vand at gøre.

Kreativitet kan være et andet udtryk. Krebsen er et særdeles kreativt tegn og inspirationen kan let komme flydende fra denne potente fuldmåne. Hvor de stærke, gamle strukturer og omgivelser forsøger at holde os tilbage – både inden i os selv og i omgivelserne, går vi fremad med håb og et stort hjerte. Ikke svage, ikke naive. Og interessant nok går Uranus i Tyren direkte samme dag, hvilket er vores højere intelligens der åbner og lukker døre for os. Guider os på rette vej.

Alt det her eklipse og konjuktions-noget behøver slet ikke at være dårligt eller negativt. Tværtimod kan det være et af de største, bedste og stærkeste år i dit liv. Der er meget ”once-in-a-lifetime”-energi over hele 2020.

Denne fuldmåne i sig selv handler – som fuldmåner altid gør – om afslutninger. Opløsning, finale, brydningstid. Måneknuderne har været her siden sommeren 2018, så det er nok ikke noget stort, nyt og overraskende, der sker for dig, mig eller os (hvis du kender dit fødselshoroskop, ved du hvor det specifikt har indflydelse i dit liv). De nyere begyndelser ser vi først senere på året.

Denne uge og ikke mindst weekend er noget med at spænde sikkerhedsbælte- og hjelm og så blive siddende. Det er ikke en tid for handling. Nobody fucking move. Et større billede udspiller sig her, vi har kun set lidt af puslespillet.

Ingen kender morgendagen.

Eller sandheden, for den sags skyld.

Louise

 

 

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Kære Louise, du er bare sååå god – tak for dig.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals