Fuldmåne i stenbukken 8.-9. juli 2017 – Havegrillen brænder

Fuldmåne i stenbukken 8.-9. juli 2017 – Havegrillen brænder

En kraftfuld fuldmåne er over os denne weekend. En fuldmåne i kardinaltegnet Stenbukken. Heftig transformation her midt i en doven Krebse-tid. Fuldmånens skyggeperiode varer mindst to uger endnu, hele perioden vil være præget af denne fuldmåne.

En fuldmåne har altid en mærkbar indflydelse, på nogle mere end andre. Det er nok de færreste der går ram forbi denne gang da der er nogle interessante konstellationer, der ikke understøtter eskapisme. Vi er i en periode, hvor man har mest lyst til havefest og selvforkælende duftebad og så kommer der sådan en partykiller-Stenbuk med sine forpligtelser og krav. Huslejen skal betales, hjemmesiden opdateres, hækken klippes (vi er langt forbi Skt Hans! :p).

Arbejdet skal altså gøres. Også sjælearbejdet. Ikke mindst fordi vi har den Nordlige Måneknude i Løven frem til november 2018. Vi skal efterlade et eftermæle, vi skal have pyntet på verdenshistorien fra vores eget lille hjørne inden vi skal herfra igen.

Denne fuldmåne er konjunkt den transformerende planet Pluto. Vi skal ind og finde vores kerne, vores inderste sjæl, det vi helt unikt kan tilbyde verden. Men vi skal også opretholde en hverdag fuld af forpligtelser, tjene penge, købe ind, vaske op etc etc. Det er ikke nok at ligge på sofaen og drømme om hvordan ens glamourøse fremtid kan se ud. Det er det, Krebs/Stenbuk-vekselvirkningen handler om og balanceret kan hjælpe med.

Saturn er i Skytten og Sydlige Måneknude i Vandmanden (Løvens modpol), hvilket betyder, at vi skal se på det negative ved historien og hvordan vi undgår at gentage vore forfædres fejl i fremtiden. Vandmanden handler også om det kollektive. Stenbukken er systemer, historien, fortiden, opvæksten, traditioner, normer. Stenbukken er hierarki, patriarkat, matriarkat, autoritet, strukturer, penge, skoler. Pluto kan transformere strukturerne og du kan transformere inden for strukturerne. Måske endda på trods af strukturerne, hvis det er din skæbne.

Det handler på den større skala også om fremtidigt at undgå at skabe ubrugelige og uholdbare systemer. Når vi er i en tid, hvor illusioner skal falde, så gælder det også samfundsstrukturer bygget på illusioner. Globale monetære systemer der er bygget på gæld, der aldrig kan betales. Regeringer og politikere, der ikke møder menneskenes og planetens behov. Urimeligt fordelt økonomi. Vandmanden er  også frihed og revolution. Vandmanden er 4-tallet, det er Uranus, det er forandring på den store skala. Det er den tidsalder, vi er på vej imod.

Min holdning er, at når du ikke tager det ansvar at arbejde balanceret (Krebs/Stenbuk) mod din drømmetilværelse og f. eks går hovedløst på et arbejde, du ikke engang bryder dig om og som ikke understøtter din drøm og det du egentlig vil tilbyde verden, så er du med til at holde usunde systemer i live. Den drænende, usunde tilstedeværelse som man så kan dulme med drugs, sugar, porn and rock´n roll. Som kan føre til stress, angst og depression eller bare almen utilfredshed. Det lyder måske hårdt, men jeg taler af erfaring.

Denne fuldmåne danner et såkaldt Cardinal Cross, som består af de 4 kardinaltegn (Stenbuk, Vædder, Krebs, Vægt) og det trækker tråde tilbage til et andet 1´er år, nemlig 2008. The Cardinal Cross havde en væsentlig indflydelse på verdensbefolkningen fra 2008-2015 og det var en periode, hvor mange mennesker mere eller mindre frivilligt ændrede deres liv. I disse uger får vi altså et gensyn og måske nogle afslutninger fra den periode.

Selv ændrede jeg fuldstændigt mit liv i 2008 efter lang tids nagende utilfredshed en ellers flot facade til trods. Jeg havde jo det hele, ihvertfald efter normerne. Fedt job, fed lejlighed, rigt socialt liv, god kæreste, økonomisk stabilitet, solid uddannelse, bla bla bla.

Efter kort tids overvejelse, sagde jeg en dag mit fede salgschef-job op, solgte min lejlighed, møbler, kæreste og det hele og købte en enkeltbillet til Indien hvor en vildt transformativ og autentisk spirituel rejse begyndte. De næste 3 år rejste jeg frem og tilbage, mens jeg prøvede at opretholde den økonomiske sikkerhed, men samtidig begyndte på at transformere mig selv hen mod den, jeg ville være og skabe fundamentet for det liv, jeg ville leve.

“Afgangsholdet” efter adskillige måneders intensiv underground proces hos Zen-master Dolano i Indien, maj 2010. Første del af min spirituelle rejse sluttede med denne opvågning. Samme efterår vendte jeg så småt tilbage til DK for at lægge fundamentet for mit nuværende liv. Det er mig nederst til højre.

Jeg mødte også numerologien i 2008, omend det først var flere år senere at jeg for alvor fik muligheden for at få rent numeroskop og studere numerologien indgående. Der har været ekstremt hårde tider og ekstremt gode tider i den proces, intet af det ville jeg have været foruden. Jeg er meget tæt på at være der, hvor jeg gerne har villet være i mange år. At jeg senere har fået et integreret rent numeroskop har sat et vildt skub i min “Cardinal-Cross-proces” og givet mig klarhed omkring mit eget livsformål og hvordan jeg skulle nå dertil. Det er det samme, jeg hjælper mine modige (!) kunder med. Man skal ikke underkende hvad det koster at træde uden for samfundets, familiens, normernes og Jantelovens streger.

Denne weekend er astrologisk iøvrigt en milepæl på vejen til et af årets andre store brag, nemlig solformørkelsen i Løvens tegn i slutningen af august 2017. Det bliver et festfyrværkeri med dette larger-than-life-ildtegn hvor også andre fyrige planeter, bl.a Solen og Mars deltager. Det er her gryden virkeligt kan koge over, den gryde som vi pt bare kan mærke simrer. Vi føler måske lettere utilpashed, er lidt frustrerede, føler os usikre (Krebs og Stenbuk handler om sikkerhed, henholdsvis følelsesmæssig og økonomisk sikkerhed.), men det er ikke helt oppe at koge endnu.

Månen i Stenbukken handler også om næring, omsorg, pleje. Sit tunge ry til trods er Stenbukken faktisk et feminint og modtagende tegn. Lige nu kan temaer som “er jeg elsket?”, “er jeg elskelig?” komme op. “Er jeg ensom?”, “er jeg isoleret?”. Pluto kan nemt føre en ned til de dybe følelser og måske dybeste frygt.

Utålmodighed er oplagt, her kommer et andet af kardinaltegnene – nemlig Vædderen – i spil. For Vædderen skulle alt helst være sket igår. Hvorfor lever jeg endnu ikke i overflod, i min Hollywood-drømme, i det liv jeg drømmer om og ved, at jeg har muligheden for at skabe? Hvorfor er der besparelser, begrænsninger og mangler? Jupiter er pt i Vægten, den forstørrer det hele og sætter ekstra fokus på relationer.

Krebsen kan nemt ty til at blive hjemme i huset og græde over det. Men med en Stenbukkefuldmåne influeret af Pluto er det altså get up, grow up, gør noget ved det. Transformer. Forandr. Læg en plan.

Ja, det er heavy stuff. Og det er tid til så småt at gøre noget ved det du skal gøre noget ved, min ven, så grydens indhold ikke eksploderer i hovedet på dig senere hen.

God weekend 🙂

Louise

Universal Goals Numerology