Fuldmåne i Jomfruen den 9. marts 2020. Den Guddommelige Komedie.

Fuldmåne i Jomfruen den 9. marts 2020. Den Guddommelige Komedie.

Årets fuldmåne i Jomfruen skal bringe os healing. Og sandhed. En oversigt over hvad der var og hvad der kommer inden vi i de kommende uger slutter årets cyklus. Det gør vi på denne tid af året.

Når den så sker i opposition til Neptun (illusion) som her samtidig med, at Merkur er ved at gå direkte efter retrograd, så har vi pludselig en bizar situation.

Jomfruen er som Tvillingerne Merkur-styret. Kommunikation, facts, detaljer. Men hvor Tvillingerne elsker facts og kommunikationen for facts skyld, nærmest som en der samler på trivia og kan dele ud i sociale situationer, så er Jomfruen et jordtegn. Det skal være konkrete facts, der kan bruges til noget. Jomfruen og Fiskene skal altså her finde mening i det slørede, i fantasien.

Med andre ord står vi i nogle surrealistiske dage. Vores planer og praktiske ideer bliver opløst i den Neptunske tåge. Der er ikke et mere oplagt tidspunkt på året at sætte sig i frivillig karantæne. Væk med papirarbejde, frem med malerpenslen. Er du lost, så er du helt på rette spor.

En fuldmåne i opposition til Neptun sender på hen hvor sjælen kan blive renset. Et purgatorium. Også kendt som ‘skærsilden’.

Her er hverken tale om at filetere fisk eller om en forlystelse i Tivoli, men om forstadiet til Paradis. Heller ikke is-boden, vi skal lidt længere tilbage i tiden.

En italiensk digter ved navn Dante Alighieri skrev i 1300-tallet et værk ved navn ”Den Guddommelige Komedie”. Til dags dato det mest omdiskuterede værk i historien som trækker tråde til mange, mange nyere film, bøger, computerspil, sange og lignende. Og som stadig har stærk indflydelse på den gængse opfattelse af himmel og helvede, ihvertfald i religiøs sammenhæng.

Dante har i et stykke tid prikket til mig. Måske fordi Uranus pt går hen over hans egen Uranus (3 grader Tyren). Impulserne går rent igennem haha. Ihvertfald ville han med i dagens indlæg.

Og ikke uden grund, for en fuldmåne som denne lægger sig klos op ad hans historie. I Dantes Guddommelige Komedie beskrives purgatoriet som en nødvendig del af sjælens rejse. Et renselsessted som ligger mellem søvnen og drømmene, mellem død og evighed. Hvor de syv dødssynder erkendes, sones og tilgives i rækkefølgen hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og liderlighed.

Først og fremmest er denne fuldmåne fænomenal til alle former for renselse.

At rense sindet for giftige tanker og intentioner.

At rense kroppen, især tarmene og maven (Jomfruens område). Godt at være i vand. Rense fødder (Fiskene).

At rense skabe og skuffer.

At rense venneliste. Om ikke andet så i overført betydning.

At rense budget, regnskab, økonomi.

At rense sit energifelt. Alt der er gift for sjælen.

At rense minder. Nostalgi. Melankoli. Det er gift. Depression. Illusioner. Det var måske engang. Men ikke er mere.

 

Neptun indflydelsen lægger op til at være varsom over for:

Hallucinationer (særdeles skidt tidspunkt at indtage stoffer, alkohol og lign)

Patologisk altruisme (kalder jeg det). Grundlæggende at love for meget eller tro for meget på løfter fra andre lige nu. Vi mener det måske godt, men chancen for at det er helt ude af proportioner er væsentligt forstørret.

Rabbit holes (ved ikke helt hvad det hedder på dansk). Familie nostalgi gamle billeder minder. Glente skatte. Det er magisk og det suger os ind i vortex. Igen er der intet galt i det, men forstå at det er energierne som de er lige nu. Om 2 uger er vi et helt andet sted, så nyd det her og tag det bedste med videre når det er tid, måske hjerteminder og kreative ideer. Virkeligheden er ikke så virkelig som vi tror lige nu.

Purgatoriet foregår her også uden for tid og rum, men Jomfruen vil have facts og detaljer på bordet. Klarhed over livets mysterier. Fascinerende og skræmmende på een gang. En måne som denne er et kalejdoskop. Så mange farver, så mange mønstre, så mange former.

Umuligt at udtrykke i fattige menneske-ord. Den Guddommelige komedie er af samme grund også skrevet i poesi.

Vi er måske lost i denne tid, ingen kender sandheden og de rigtige svar. Jomfruens visdom kan hjælpe os til at forstå at sjælen er ved at rense inden et nyt paradis venter. Mange minder kan komme til overfladen, nogle måske smertefulde inden vi lægger fortidens dødvægt fra os. Det er en tid for refleksion, isolation, indavendthed.

Er du bitter over nogle der har gjort dig noget? Gør som Dante. Han var så vred over måden paverne udøvede deres magt på, at han i historien lader dem brænde op i helvede. Med det resultat at han bliver forvist fra Firenze.

Dante understregede, at værket var hans retningslinjer for et retfærdigt samfund. Og undervejs på sin rejse, hvor han møder ikke færre end 1000 personer, ændres hans syn på etik og moral. Han modnes på sin vej fra mørket til lyset. Han starter som en millimeter-retfærdig type der dømmer alt og alle (Jomfruen “hersker” over de egenskaber) og ender i sin transformation gennem mødet med mennesker med at forstå, at etikken ikke er endemålet. De 4 kardinaldyder: mådehold, mod, retfærdighed og klogskab fuldbyrdes først når tro, håb og ikke mindst kærlighed tilsættes.

Vi går fra milimeterretfærdighed til højere forståelse. Fra Jomfru til Fisk. Den jordiske sandhed får vi måske ikke lige her for svaret ligger på de højere planer. Ud af kaos vokser orden. Og det hele foregår inde i os selv.

 

Holder du isolationsferie og vil have flere Dante-vibes i dit personlige inferno/purgatorium ? Her kommer en løs og ufuldstændig oversigt over Dantiske referencer til forståelse af livet på et højere plan:

 

Karl Smart: ”Das Kapital” (eller hvad han nu hed)

Breat Easton Ellis: ”American Psycho” (også som film)

Lemony Snicket: ”A Series of Unfortunate Events” (skøn film også)

Stephen King: ”Wizard and Glass”

Filmen Se7en med Brad Pitt og Morgan Freeman, hvor de følger en morder der er inspireret af de 7 dødssynder har mange referencer til Dantes guddommelige komedie.

”Liar Liar” (film med Jim Carrey)

Computerspillet Fallout har ligeledes mange referencer. Og selvfølgelig det originale spil ”Dante´s Inferno”.

”Avatar”.

”Wolverine and the X-men”.

Filmen ”Hannibal”

Jean Luc-Goddard´s ”Notre musique”

Den svenske komedie ”Mannen som slutade roka” fra 1972.

Kieslowskis trilogi Rød, Hvid, Blå

”Dante´s inferno”  fra 2007.

”The Bucket List” er baseret på, at Jack Nicholson i starten har læst ”The Divine Comedy”.

”Ice Age: Dawn of the Dinosaurs”.

”Ghostbusters II”.

Fremragende thriller fra 2016 ved navn ”Inferno”.

”How I met your Mother” har mange referencer, oftest fra Ted Mosby (selvfølgelig).

”Mad Men” er på mange måder bygget på DGK.

Sopranos.

Og er man til Lars von Trier, er ”The House that Jack Built” med Matt Dillon fra 2018 ligeledes en stærk reference til Den Guddommelige Komedie.

 

Happy isolation,

Louise

 

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Håber også, at den gode Dante er med mig – er netop ved at skrive speciale i ham og hans indflydelse på overgangen fra latin til Italiensk. Genial mand på mange måder.

  2. Wow hvor spændende, kom endelig med dit input hvis du lyster – og held og lykke med specialet 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals