Gode startdatoer for virksomhed 2018 og VIND et rent numeroskop til din virksomhed!

Gode startdatoer for virksomhed 2018 og VIND et rent numeroskop til din virksomhed!

Som lovet sidst kommer her forslag til gode datoer at starte virksomhed på i 2018. Datoerne er regnet ud fra det potentiale og ressourcer, de kommer med i forhold til at få succes og ud fra årstalsrækker frem til 2023. Bemærk, at datoen er bedst hvis virksomheden også har rent numeroskop, altså navne der understøtter potentialet. Ellers kan det være konstant op ad bakke med unødige forhindringer og blokeringer på vejen. I modsætning til en menneskefødsel (med kejsersnit som undtagelse) kan man jo rent faktisk styre, hvornår ens virksomhed ”fødes” og derved vælge en god grundvibration, eksistenskontrakt og årstalsrækker.

Som jeg skrev i sidste indlæg anbefaler jeg, at man starter virksomhed op inden 9. marts 2018, hvis det skal være i år. 2018 giver ikke den bedste årstalsværdi (11/2), men 2019 er ikke meget bedre (12/3), så hvis du står og tripper med verdens bedste ide og forretningsplan på noget, som også er din passion og er sikker på, at du vil starte op, så vil jeg anbefale at du gør det på nedenstående datoer og med rent numeroskop. 11/2 kan med tiden blive langt mere som et rent 2-tal, men vil altid have et lille element af behagesyge.

En virksomhed med rent numeroskop vil dog altid ligge på et generelt højere plan internt såvel som eksternt i forhold til en virksomhed uden rent numeroskop, så det er et mindre offer. Især hvis man også selv har rent numeroskop (alt afhængig af hvor meget af ”dig selv” du lægger i produkterne: er det dine kompetencer (hvis du er musiker, healer, forfatter etc) eller importerer du f. eks varer fra udlandet). Der er ingen årstalsrækker, der er perfekte, men nedenstående vil være de bedste i år, hvis du også skal holde dig ude af retrograder:

14. januar 2018: for dig, der arbejder med kommunikation, salg, markedsføring, PR og/eller relationer, gerne noget der er fact-baseret. Jeg vil sige, at det ikke er den ypperste dato, men kan man slet ikke vente, er den ok og har nogle ret gode årstalsrækker, som bl.a byder på to verdenserobrer-perioder og adskillige perioder for at tjene rigtigt gode penge. Der er stort fokus eller spotlight på denne virksomhed og man kan nå rigtigt langt.

20. januar 2018: Til de kunstnerisk begavede og/eller dem, der ønsker at efterlade noget stort og brugbart til menneskeheden. Det kan også være en spirituel kunstner af en art. 2018 byder ikke på de bedste årstalsrækker, til gengæld brager man derudaf fra 2019 hvorfra der er særdeles gode årstalsrækker.

23. januar 2018: minder på mange måder om 14. januar som stiftelsesdato, men er mere baseret på kreativitet, menneskelige relationer og måske til den, der holder foredrag, er skuespiller eller på en anden måde virkeligt skal nå ud over scenekanten.

25. januar 2018: En god opstartsdato for de lidt mere spirituelle virksomheder, som dog også gerne vil have frihed omkring det at være selvstændig. Evt kreative virksomheder. Giver mulighed for stor opmærksomhed og international business, hvis man vil det. Med et rent virksomhedsnumeroskop bliver alt, man rører ved, let til guld. Det numerologiske formål er 19/1 (læs om grundvibrationen og tarotkortet her).

Januar 2018 er iøvrigt en rigtigt power-måned, nok en af de største i 2018. Det er både astrologisk og numerologisk, da månedsvibrationen er 3 over for 1. Du kan selv læse om tallene HER, det er helt grundlæggende succestal for power og ledelse. Jeg tror, at business vil være en stor del af denne måned, for ikke at sige hele Saturn-transitten.

1. februar 2018: En ganske god dato for dig, der rejser meget og/eller gerne vil være fri, være nummer 1, være meget i bevægelse, taler med mange etc. Det kan være en rigtigt god dato for kreative virksomheder. Årstalsrækkerne er ikke voldsomt imponerende, men vil dog allerede første år kunne generere penge internationalt ligesom der er meget innovation og inspiration at hente.

19. februar 2018: Minder om 1. februar med den undtagelse, at de numerologiske livsformål er 5 og 23/5 (hvor 23/5 er det overordnede). Yes, det er den højeste vibration i universet og man vil altid være beskyttet her.

3. marts 2018: For dig, der er meget business minded og måske gerne vil udvide og vækste hurtigt. Der kan være et element af, at vi er ”een stor familie” på arbejdspladsen selv om vi er ambitiøse og vil have succes. En rigtigt power-virksomhed, som vil kunne få virkeligt stor succes i medier og på verdensplan.

Gulddrengen over dem alle må dog siges at være den 5. marts 2018. Den trænede numerolog opdager hurtigt, at heri er ikke bare nogle særdeles gyldne muligheder, der ligger også en penge-triade i selve ”sjælskontrakten”, så jo – skal du tjene mange penge, så er det den 5. marts, du skal gå efter. Årtalsrækkerne lover nærmest guld og grønne skove fra starten selv om man i en del af 2018 kommer til at arbejde hårdt – men hvilken ny iværksætter gør ikke det. 2019 brager derudaf hvor vi lige starter med en pengetriade første kvartal (stærk økonomisk vækst) efterfulgt af en verdenserobrer. 1. halvår er med andre ord virkeligt, virkeligt fedt og de fortsætter pænt derudaf. Er man ligeglad med penge, kan man jo altid tjene dem og give dem til forskning eller et godt formål – så ved man da ihvertfald, at de bliver brugt det rigtige sted :).

HUSK: med Saturn i Stenbukken transitten frem til 2020 skal det være business med integritet (!). Og det skal være noget, du virkeligt gerne vil og har styr på – ellers kommer det ikke til at have en eksistensberettigelse i universet. Og ingen hurtige penge eller tvivlsomme fundamenter, det kommer ikke til at holde. Een dag ad gangen gennem disciplin, arbejde, gode strukturer, stærkt fundament og selvfølgelig et rent numeroskop til at sikre succesen.

Det kan være, at der er nogle gulddatoer senere på året, men fra marts rammer vi som nævnt en sand væg af retrograder i lang tid, så det vil være få af slagsen. Jeg vil generelt ikke anbefale nogen at starte noget op under Mars, Venus eller Merkur retrograd. Både Mars og Venus går retrograd i år (hvilket ellers kun sker hvert 2. og 1,5. år) og Merkur går som altid retrograd 3-4 gange. Med Uranus direkte fra 2. januar 2018 vil det iøvrigt være lettere at få folk til at “sluge” mærkelige koncepter og produkter 🙂

Jeg vil gerne udlodde et gratis virksomhedsnumeroskop inkl årstalsrækker frem til 2023, så skriv i kommentarfeltet herunder (på hjemmesiden eller Facebook alt afhængig af, hvor du læser det), hvis det er noget du brænder for, så trækker vi lod i Galleri Pantozais (som selvfølgelig er en virksomhed med rent numeroskop og iøvrigt ejes af min veninde gennem mange år. Vi deler lokaler her, så der er galleri i lokalet til højre og sessioner i lokalerne til venstre 🙂 ).

Lodtrækningen kommer til at foregå torsdag den 4. januar 2018.

UPDATE 4. JANUAR 2018: VINDEREN ER TRUKKET! STORT TILLYKKE TIL METTE BACK, SOM VANDT ET RENT VIRKSOMHEDSNUMEROSKOP! DU KAN KØBE EN TILBUDSPAKKE MED RENT VIRKSOMHEDSNUMEROSKOP, NAVNELISTER OG ÅRSTALSRÆKKER T.O.M 2020 FOR 1499 DKK FREM TIL DEN 5. MARTS. LÆS MERE HER.

 

Godt nytår og held og lykke,

Louise

Universal Goals Numerology