Januar 2019. Crazytown.

Januar 2019. Crazytown.

Det nye år kom som altid med et brag. Et brag, der energimæssigt fortsætter hele januar 2019 og lægger stilen for det kommende år.

Vi er kun få dage væk fra en af de hele 5 eklipser (formørkelser), vi har i 2019. En eklipse har det med at komme som lidt af en joker i dagligdagen. De overrasker, laver opbrud og får os til at lette bagdelen mod forandring, der er til vores eget bedste.

Den stærkeste af de eklipser er også frontløberen, den sker på søndag den 6. januar og vil trække tråde til juli 2019, december 2019 og ikke mindst opbygningen til den store konjunktion i januar 2020. Det er værd at holde øje med kulisserne i dit liv nu, det er et mini-scenarie af det, du bygger det store Saturn-i-Stenbukken-tårn ud af. Det store release party finder sted i slutningen af 2020. Du kan læse om eklipsen på søndag i detaljer HER.

En eklipse har også stor indflydelse på os internt og helbredsmæssigt ligesom alle andre store energi-skifte. Kvalme, svimmelhed, hjertebanken og lignende er ikke unormalt her i dagene omkring. Om du skal til lægen fordi eklipsen sætter fokus på et helbredsområde, der mangler opmærksomhed skal jeg ikke kunne sige, men det er også ofte ”emotionel energi” der kommer til overfladen samt månens magnetisme, der berører vores energifelter.

Nyheder af den store slags hører som regel til en eklipse og de er for mange allerede begyndt at komme ind. forandring følger på disse områder de næste 6 måneder. Kender du dit fødselshoroskop, kan du se hvilket livsområde Stenbukkens energi er at finde for dig. Jo tættere på eklipsegraden, desto stærkere (15 grader). Alle kardinaltegn (Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken) vil være berørt hvis man har et af de tegn placereret 10-20 grader på et givent livsområde (se fødselshoroskopet).

Uanset hvor meget eller lidt dette berører dig, er Januar stadig en powermåned. Solen er i det effektive og produktive tegn Stenbukken frem til den 19. januar 2019, hvilket i høj grad er en energi jeg vil anbefale, at man drager fordel af. Mars er i Vædderen – det er ild med ild på – hvilket bringer højnet energi, vilje og handlekraft til alle. Når Løven slutter sin dans med Vandmanden – en dans, der har stået på i flere år – med en kraftig fuldmåne den 21. januar 2019, vil en stor cyklus i dit liv slutte her og stafetten gives videre til Stenbukken/Krebsen, som er omdrejningspunkterne for de kommende års eklipser. Separat indlæg for den fuldmåne følger.

Uranus er i kvadrat til Løvens fuldmåne efter at være gået direkte i starten af januar 2019, hvilket øger rebelskheden og uvisheden. Her kan meget vel blive stukket en kæp i hjulet for dine planer, så der kan blive brug for troen på og tilliden til de højere magter her i crazytown. Det sørger Jupiter i Skytten for – årets trumfkort. Er du Guldmedlem, kan du se hvilke temaer der er i spil for dig personligt i 2019 samt hvor Jupiter kan give dig store gaver frem til december.

 

Skytten er ikke færdig med sine eventyr, da Venus rejser herind mandag den 7. januar 2019 og sætter fut i fejemøget efter en meget lang og intens periode i Skorpionen. Mindre drama og intense, skæbnebetonede begivenheder og mere sjov, eventyr og frihed. Bevares, Skytten er et ildtegn og kommer derfor ikke uden drama og passion, men hvor Skorpionen er mest fokuseret på intimitet på sjælsplan, er Skytten snarere på kærlighedsfod med hele verden.

Skytten elsker sjov og fri tale, hvilket ikke altid huer Merkur i Stenbukken  – en placering, vi har at finde fra 5. – 24. januar 2019. Denne transit er til gengæld fantastisk til metodisk arbejde og alt, hvor man skal koncentrere sig meget. Samtaler og udmeldinger er nede på jorden, realistiske og businessminded eller praktisk relaterede. Fornuften vinder her. Ihvertfald indtil Vandmanden overtager kommunikationsplaneten den 24. januar og sender os intooo spaaaace. Mere om det senere.

Der bliver run på her i januar 2019. Vi har ild i rumpen og store visioner mens vi får lagt det sidste fra fortiden på plads de første to måneder af 2019.

It´s crazytown.

Louise

 

 

 

Skriv en kommentar

Universal Goals Numerology