Jupiter direkte august-december 2019. KISS

Jupiter direkte august-december 2019. KISS

Nå, men således opløftede fra dagens tidligere indlæg, kommer her det indlæg jeg egentlig ville have skrevet.

Jeg håber, at alle har en brag af en fest og kan mærke fantastiske og entusiastiske Jupiter i Skytten, som i søndags kom ud af sit skjul for at give os 4 måneders ekstra transit til at manifestere vores ønsker og drømme. Uden indblanding fra Uranus. Præmietransit? Det tror jeg vist nok lige.

Jupiter på hjemmebane i Skytten er og blive en eventyrlig transit (læs om den HER), så det eneste vi skal – udover at brage derudaf – frem til december, det er at gå igennem den sidste Neptun-test til september. Det er her, vi for alvor ser om vores drømme holder hele vejen eller om de falder til jorden. Viser sig at være illusioner, luftkasteller, bedrag eller the real deal. Et af de store temaer i år 2019.

Alt det skal jeg nok fortælle om i september-videoerne for hvert tegn, men vi lægger os jo ikke flade ned og venter på, at en eller anden transit trækket tæppet væk under os, vel. Sådan arbejder vi ikke her. Derfor lidt noter omkring denne transit, inden den skifter til Stenbukkens tegn december 2019.

Det gode er, at det vi er gode til kommer frem nu. Det er en slags belønning efter Jupiter retrograd. Også selv om vi lige er blevet gode til det, altid har været det eller først lige har opdaget det.

Hvis der er noget Jupiter og Skytten ikke opererer med, så er det komplicerede processer og situationer. Glem det. Skulle der nogensinde være en ”keep-it-simple”-transit, så er det denne. KISS. Keep It Simple, Stupid.

Så.

Nu hvor vi nærmer os selektive og kritiske på den gode måde-Jomfruens sæson, kan vi køre børnetesten på alt, hvad vi skal tage stilling til.

Børnetesten?

Ja, børnetesten.

Umiddelbarhed, kan vi også kalde det. Første respons når du står foran eller tænker på noget du skal tage stilling til. Er det MMM LÆKKERT eller ADDD DET VIL JEG IKKE. Det ved dit indre barn godt.

Enten-eller. Nu er vi inde eller ude. Sorte eller hvide. Ikke mere svømmen rundt og træden vande.

Det skal være så simpelt, at hvis dit firma eller job tydeligvis ikke giver dig glæde, du ikke er efterspurgt, ikke har kunder, ikke er god til det du laver, så er det bare nu man giver det væk. Helt ærligt.

Alle steder, hvor energien bare drænes. Det vil være let at se. Kunderne køber ikke, du føler ikke noget for din boggruppe, folk responderer ikke på visse sider af din personlighed, dine talenter, dine handlinger, dine opslag etc. Helt til et plan hvor du har hemmeligheder, der ikke engang ville være interessante hvis de blev afsløret.

Alle situationer, der ikke længere har magt over dig. Dampen er gået af, luften er feset ud af ballonen. Det er bare ovre.

Giv det videre, opløs det, sælg, sluk, luk, slå op, sig farvel, flyt. Whatever.

Du kan blive hængende fast i det forkerte i meget, meget lang og irriterende tid nu, hvis du ikke handler på dette. Er du inde eller ude. På eller ikke på. Giv et svar, tag en beslutning. Eller tag 30 dødssyge år her på tærsklen til en ny Saturn-cyklus.

Jupiter direkte vil vise os meget tydeligt hvor vi ikke længere har interesse i at være eller tage til. Det er et rigtigt, rigtigt skidt tidspunkt at forsøge at genoplive noget, der er dødt. Så sætter du dig selv op til et stagneret zombie-liv.

Alt sådan noget, hvor du står og hører dig selv sige ”kom nu, vi kan godt, vi giver den lige en skalle, vi får det lige op at køre igen” er bare no-gos.

“Vi giver lige forholdet en chance mere” selv om man godt ved at det er ovre. Det gælder især nære relationer. Det er potentielt århundredets værste periode for at piske en død hest. Virkelig.

Alt, der er push-pull når det kommer til opmærksomhed, fokus, balance i relation osv. Restriktioner, isolation i et forhold. CUT, ELLY. Der må og skal være naturlige flow i energien her, ellers dræner det dit energifelt (og vi vil kun een ting her, og det er at ”keep it simple”. Hold det enkelt og let og skønt).

Det kræver måske lidt mod at se ind under overfladen, men er du ikke tilfreds, glad, oplivet, er der noget der dræber, kan det være uventet at skulle indse. Hvor det måske ser fint ud på overfladen, men du bliver kvast under den tunge vægt. Også energimæssigt.

Jeg ved godt, at det ikke altid er lige sjovt med al den her realisme, men det er nødvendigt for at nå dertil hvor vi gerne vil hen (hvis vi skal bruge de fremragende energier i 2019-2020 optimalt og senere hoppe let ind i en ny tidsalder).

2019 er også bliver et ”grow the fuck up”-år, men så skal I også bare se hvad vi kan udrette når 2020 bliver serveret for os på et sølvfad.

KISS from

Louise

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals