Jupiter i Vandmanden dec 2020-dec 2021. Up.

Jupiter i Vandmanden dec 2020-dec 2021. Up.

Jupiter, den lykkebringende planet, går idag den 19. december 2020 i Vandmandens tegn og løfter stemningen og mulighederne til et helt nyt plan det kommende år.

Jupiter har et kredsløb på 1 år (ca.). Det vil sige, at Jupiter kommer hjem med gaver til ens soltegn hvert 12. år da der er 12 tegn i Zodiakken. De andre år får vi gaver placeret på andre livsområder, det kan være alt fra job til familie til kærlighed til helbred.

Jupiter var i Skytten i 2019 og har et af de mærkeligste dyk når Jupiter går fra sin hjemmebane i Skytten over til Stenbukken hvor Jupiter har været hele 2020. Fra det højeste til det laveste. Jupiter er ekspansiv, Stenbukken er begrænsende. Et mærkværdigt makkerpar der i kombination dog giver en slags vejrtrækning. Ud og ind, ud og ind indtil noget er født. Ligesom når man har veer.

Jupiter i Vandmanden er et hop op igen, her kan tingene tage meget nye højder og det kan gå meget, meget stærkt. Jordforbindelse muss så meget sein i et år som 2021 hvor vi også har den Nordlige Måneknude i Tvillingerne.

December 2020-januar 2021

Jupiter og Saturn mødes i en historisk konjunktion den 21. december 2020 og sender os et ordentligt stykke ind i en tidsalder, hvor Vandmandens principper vil være fremherskende. 2021 er generelt et nemmere år end 2020 (det er alle andre år haha), men der er stadig stor friktion mellem det nye og det gamle. Især nov-dec 2021 er udfordrende.

Skal du sætte noget større i søen, noget der skal have en jordisk manifestation – dine ideer i hovedet kommer ned på et stykke papir og ud som bog, virksomhed, kunst f. eks – er december-januar absolut de bedste måneder i forhold til at få uventet og ekstra held i sprøjten. Januar 2021 kan man med fordel arbejde igennem, det ser ikke ud til at vi skal nogle steder hen alligevel.

 

 

Februar 2021 og frem

Det er dog også rigtigt godt at Jupiter flytter hjemmefra når vi kommer til februar, for det er første gang i lang, lang tid der ikke har været Saturns strikse indflydelse. Vi kan langt bedre se muligheder for succes, vækst,lykke, entusiasme og ekspansion uden at Saturn straks kan se det negative eller at nej det kan ikke lade sig gøre etc. Det er dog også her, at vi meget nemt kan miste jordforbindelsen.

 

Maj-juli 2021

Der sker noget interessant den 13. maj 2021, for Jupiter fræser igennem Vandmandens tegn og når allerede til Fiskene her. Mellem den 13. maj og 28. juli 2021 er Jupiter altså i domicil i Fiskene og med en langt mere på astrokortet positiv sommer end sidste år tror jeg godt vi kan regne med dejlige, dejlige stunder sommeren over. Ikke alt muligt arbejde på bordet, slap af og lyt til havets brusen.  Alle sorte skyer er væk her og hvis vi har udnyttet årsskiftet optimalt som nævnt foroven, har vi også sikret, at vi måske kan slappe og/eller holde fri i disse måneder. Der er masser af healing der skal gøres ovenpå et år som 2020.

Vi har som vanligt meget retrograd hen over sommeren, så der kan også være tale om at man genoptager noget. Måske er vi mere oppe at køre arbejdsmæssigt, men der er nye standarder der skal læres, nye strukturer der skal bygges. Måske skal man have fat i dem man tidligere måtte fyre eller ikke havde overskud til. I retrograd går vi tilbage til noget og det kan meget vel være mens vi nyder synet af sandet der vaskes væk og afslører de smukkeste strandskaller vi nogensinde har set.

 

Filosofi, teknologi og moralsk panik

En ny 200-års-cyklus med luft som element er også startet, og det er det jeg mener med at vi nemt kan komme up up up and awaaaay med raketluftskibet til vi pludselig er helt ude i rummet. Luft er lige så svær at holde på som det er til at få til at skabe noget konkret. Derfor er Saturn god at have med i starten af året for her er der fokus på, at det også skal manifesteres. De næste mange år skal vi vænne os til, at der kommer til at være en masse snak med et lille udfald og at mange ting aldrig bliver til noget. Til gengæld bliver det ikke kedeligt.

Jupiter er filosofi, Vandmanden er teknologi.

Med en drink i hånden kan vi sagtens filosofere lidt over teknologiens udvikling og ikke mindst vort eget forhold hertil.

Hvordan har vi det med teknologi? Bruger vi det optimalt? Skal der være en aktiv balance i hverdagen?

Jeg læste forleden om noget, der hedder ”moralsk panik”. Det er det der sker når der kommer ny teknologi og det straks bliver udråbt til at være noget negativt, der gør os dovne og dummere.

Åh internettet….alle er så dumme, der er så meget fake news, vi kan ikke tænke længere.

Da jeg var barn kaldte man fjernsynet for ”dummekassen”. Åhh alle bliver så DUMME af at se fjernsyn (vi fik også firkantede øjne, som nogle måske husker).

Thoreau rasede imod telegrafen da den blev opfundet, og Samuel Morse –der opfandt telegrafen – rasede mod telefonen fordi der var da aldrig noget vigtigt der ville blive afgjort over en telefon når man ikke kunne manifestere samtalen fysisk i en kontrakt.

Endnu tidligere havde man problemer med skrivemaskiner, puha nej hvad var det for noget upersonligt noget ikke at bruge den personlige blyant og går vi rigtigt langt tilbage udtalte en mand ved navn Plato, at den nyopfundne blyant ville gøre menneskeheden dummere. Det ville være SLUTNINGEN på civilisationen når man ikke længere havde menneskelig interaktion.

Tjah, hvad ved jeg. Jeg er klart blevet dummere af at udnytte computerens nonlineære strukturer. Det var og er mit ultimative formål med den fantastiske opfindelse: at der intet behøver at være i mit blonde hoved. Sådan har jeg levet de sidste 20 år. Jeg forlader alt på det digitale, gider ikke huske på noget som helst i mit hoved, det fjerner fokus fra regnbuerne og sommerfuglene der basker rundt i min fantasi. Så snart jeg har en ide eller noget jeg synes er sjovt/interessant, ryger det ned på et digitalt device. En måned senere ser jeg hvad der ligger og strikker det hele sammen til f. eks et blogindlæg der tager mig 10 minutter at skrive. De sidste 5 minutter er til at finde billeder.

 

Mosaik

Hvor vi i 2021 nok vil gøre op med nogle uddaterede overbevisninger og situationer, der naturligt faldt fra som 2020 gik på hæld er det dog tilrådeligt at minde om, at Vandmanden også har Saturn som oprindelig planethersker. Det er altså ikke en god ide at smide alle komponenter ud, snarere at ryste posen og se hvordan de nu kan sidde sammen. Selv om noget eller nogen skifter plads kan de sagtens have en anden rolle i dit energifelt, det gælder også relationer.

 

Hold nu kæft, Louise

Puh, der er meget at skrive..indlægget er allerede for langt, så den sidste ting jeg ihvertfald synes er vigtigt er, at Vandmanden også er first mover. Det er et fremragende år at være den første til noget. Den første der har set en mulighed, et hul i et marked, fået en knaldgod ide. Vandmanden er mange år forud for sin tid så jo mere radikalt desto bedre. Trust me on this one.

Vi ses derude eller måske snarere deroppe et sted 🙂

Louise

Er du Guldmedlem kan du læse om hvilket livsområde Jupiter går hen over i 2021 i indlægget HER.

Jupiter svømmer endeligt hen i Fiskenes tegn den 30. december 2021.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.