Jupiter-Pluto-konjunktionen april, juni og november 2020. Optimus Maximus.

Jupiter-Pluto-konjunktionen april, juni og november 2020. Optimus Maximus.

År 2020 er et år med mange interessante astrologiske begivenheder, der sammen og hver for sig vil medføre store skift i vores individuelle liv og det globale samfund. Det er vejen mod det største potentiale, der aktiveres når en af de mest interessante transitter sker: vores ”lykkeplanet” Jupiter møder ekstremtransformer Pluto hele tre gange i år: den 4. april 2020, den 30. juni 2020 og den 12. november 2020. Det er en transit, vi kun ser hvert 13. år. Alle i konjunktion til asteroiden Pallas, som hersker over visdom, strategi og kompetencer.

Jupiter forstørrer alt, hvad den rører ved. Pluto er kongen af ekstremer. Det her kommer næppe til at gå ubemærket hen. Tidligere er opfindelser som teleskopet og mikroskopet sket under Jupiter-Pluto-konjunktioner.

Som den berømte astrolog Alan White sagde: ”Pluto makes big things small and small things big”.

Andre historiske eksempler på ekstremt ”store” og ekstremt ”små” opdagelser under en Jupiter-Pluto-konjunktion er The Big Bang Theory, Månelandingen i 1969 (hvor månen selv iøvrigt var i konjunktion til Jupiter, Uranus og Pluto (!)), Hubble-teleskopets konstruktion og ibrugtagen og for at det ikke skal være løgn, så blev Pluto selv opdaget under en sådan konjunktion.

Hvordan det selv bliver aspekteret i dit fødselshoroskop, hvilket hus/livsområde konjunktionen kommer til at gå igennem samt hvad det betyder for dig, kommer i et separat indlæg til Guldmedlemmer.

Generelt betyder det for alle, at ens visioner forstørres kraftigt og med så meget jord-energi vi har i 2020, kan selv de største drømme nærmest blive barnemad at manifestere. Det er intens entusiasme som gør, at der nærmest ikke er noget man ikke vil kunne overkomme. Sådan kan det ihvertfald føles. Hvis der nogle, der kan gøre det her, så er det dig. Og dig. Og dig. Og mig.

Tro kan her rent faktisk flytte bjerge. Berømte Jupiter-Pluto-personer i historie er General Norman Schwartzkopf, Mohandas Gandhi (som førte sit land mod frihed) og Jim Jones (berømt kultleder som førte 1000 personer mod masseselvmord. Jep, det var ham med Kool-Aid).  Det er som sagt en ekstrem transit som med samme aspekt kan have meget forskellige udfald.

Adolf Hitler kom også til magten under en sådan konjunktion. Pluto handler i høj grad om magt og en transit som denne om ændring af magt-balance. I 1943 blev Nazityskland slået af Russerne og Italien invaderet af de allierede. ”Quit India”-bevægelsen var på sit højeste i 1943 som førte til landets uafhængighed i 1947.

I 1956 blev Stalin blev verfet af tronen, Suez-krisen fandt sted og Spanien måtte afstå mange af deres områder da Frankrig anerkendte Marokko som uafhængig nation det år. I 1968 havde vi studenteroprøret i Paris hvor 10 millioner studenter strejkede og lagde landet ned i 2 uger, hvorefter befolkningen vandt mange sejre omkring løn, arbejdsvilkår og rettigheder. Apartheid sluttede i Sydafrika i 1994. En klassisk Jupiter-Pluto-konjunktion som medførte store forandringer i magtbalancen foranlediget af et stort og optimistisk håb for fremtiden.

Herudover er klassiske Jupiter-områder filosofi, lovgivning, forlagsbranchen, oversøiske rejser og religion.

Tænk, hvis Djengis ikke havde troet på sig selv

Andre berømte Jupiter-Pluto-personer er Bill Gates, Margaret Thatcher, Steven Spielberg (det var godt nok også nogle store dinosaurer), Arnold Schwarzenegger (apropos ekstremt stor) og ikke mindst Nelson Mandela.

Skulle du nogensinde aktivere dit højeste potentiale for det her liv, bliver det næppe større end 2020. Dit største problem er hvis drømmen ikke er stor nok. Så falder det til jorden. En klog person sagde engang, at det er nemmere at gøre det umulige end det mulige.

Jupiter er altid en god ting. Altid. Romerne malede Jupiter som Optimus Maximus, den største og bedste af guderne. Historien har ikke gjort ham uret. I kølvandet på ovenstående eksempler vandt det gode altid over tyranni, diktatur og dominans.

Et andet berømt slag i verdenshistorien

En konjunktion er en parring. En symbolsk union mellem to planeter. Romerne havde nok set det her som en magtfuld sammensmeltning af deres største guder. For dem var Jupiter og Pluto brødre. Jupiter herskede over hele verdenen, Pluto over hele underverdenen. Sæt dem sammen – i 2020 i Stenbukkens tegn – og dit og vores største potentiale aktiveres (Stenbukken hersker over 10. hus i Zodiakken, som er vores højeste potentiale her på jorden).

2019 var stærkt præget af en rejse mod en kraftig fødselsve på vej mod den nye verden, nemlig Saturn og Pluto der kom tættere og tættere på hinanden, men også sad på Den Sydlige Måneknude (alt, der skal efterlades da det har overskredet sidste salgsdato). Det kan man læse om ikke alt så virkeligt meget om her på bloggen.

Let har det nok ikke været for mange, men her er vi nu og det er her, vi høster og går mod det største med optimismen og reelle muligheder hånd i hånd.

Det fortjener vi nu også, synes jeg nok.

Tillykke til os :).

Louise

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals