Den karmiske transformationsproces

Den karmiske transformationsproces

De navne, man har med sig, kan være mere eller mindre gode til at støtte op om ens tilværelse.

Der er ingen, der har helt rene numeroskoper med fra fødslen, men nogle har numeroskoper der er til at leve med, mens andre igen har katastrofale numeroskoper.

Det er et kæmpe puslespil med mange parametre, der skal gå op når man laver et rent numeroskop. Efter mere end 1000 års erfaring ved man idag, hvad der går godt sammen og hvad der ikke gør, så man undgår konflikter mellem tallene.

Når man så skifter til et optimalt numeroskop, er der forskel på hvor lang vej der er til toppen, altså til at udleve det optimale.  Der er ikke så hårdt, hvis man har haft middelmådige talværdier, men kan være ret hårdt hvis man har været helt nede på bunden af livet. Derfor er man ikke et nyt menneske dagen efter, man har fået rent numeroskop, alle skal igennem en karmisk transformationsproces.

Det er meget, meget forskelligt hvordan folk oplever den proces, fælles er at ingen går ram forbi. Det kan være karma/baggage, der går tilbage til tidligere liv, som skal slippes på en kortere årrække.  Det er en proces, hvor man oplever kæmpe personlig vækst, men det kan være hårdt fordi man bliver konfronteret med meget af det, man tidligere har lidt under.

Det gode er, at der er lys for enden af tunnelen. Man oplever mange af de her ting for sidste gang, for derefter at slippe det for altid. Hver dag går man mod bedre og bedre tider, man integrerer flere og flere egenskaber fra sine nye navne og allerede i løbet af det første år er der som regel en mærkbar forbedring. Det er som regel 5-8. måned, der kan være hård, det kan være karma der har været indkapslet i tusindvis af år, som skal transformeres. Det afhænger også af, om man selv arbejder med eller mod vibrationerne.

Det er skæbnebestemt, om man skal skifte navn numerologisk eller ej. Vi er i en ny tidsalder (se indlæg om verdenshistorien) som handler om, at der globalt set skal ske en kæmpe forandring og vi er på vej mod en tid, hvor alt vil være i balance.

Det kan altså være nogle heftige temaer, man skal gennemarbejde i denne proces og der er ingen genveje. Men det er det hele værd for der venter et stort, magisk eventyr på den anden side.

10 kommentarer til “Den karmiske transformationsproces

  1. Hej Louise
    Tak, giver god mening, især når vi ikke ved
    hvor lang tid karma har været indkapslet.
    Hvor vigtig at arbejde med og IKKE imod
    selvom det er voldsomt til tider.

  2. Hej Jeanette Mariae,
    Det er ret komplekst at udregne, man kan se det i årstalsrækkerne. De fleste, ihvertfald af mine kunder, ved det dog godt selv, om man så må sige. Et optimalt numeroskop bliver man “ført hen til”, når man har udviklet så meget af de valgte sjælsområder man kan på egen hånd samt evt betalt karma af. Med et optimalt numeroskop er det nærmest som at få elmotor på sin cykel, tingene bliver meget meget nemmere og livet en stor nydelse.
    I langt de fleste tilfælde fornemmer jeg, at de folk der kommer hos mig er folk, der både “fortjener” et rent numeroskop og som gennem det, der ofte har været hård læring, har lært taknemmelighed og udviklet empati. I mange tilfælde skal de også give det videre i egenskab af det, der nu engang er deres livsvej, hvis man f. eks er healer eller lignende (alt det kan ses i numeroskopet på sjælsniveau samt horoskopet).
    Kh
    Louise

  3. Hej
    Jeg har karmisk slip her i nov/dec og har spekuleret på, om det kunne mærkes. I nogle uger før jul har jeg haft problemer med ryggen, og juleaftensdag var det helt vildt. Jeg kunne ikke siddeeller stå. Min datter kom og gav mig massage, det var iskiasmusklen og lænden. Det gjorde virkelig nas, og pludselig siger hun: Giv nu bare slip på det, og så græd jeg som pisket. Derefter kunne jeg rejse mig op og gå omkring. Efterfølgende har jeg været meget øm, også i bugmusklerne, og jeg har taget smertestillende de to første dage efter, men nu er det ved at være overstået. Jeg er helt med på, hvad det drejede sig om, og situationen den 24. lignede til forveksling noget for 5 år siden. Mon ikke det var det karmiske slip?
    Vh
    Lisbeth

  4. Hej Emilie,
    Tak for din kommentar.
    Jeg må nok henvise dig til den, der har lavet dit numeroskop og årstalsrækker. Jeg kan ikke helt gennemskue dit numeroskop (og derfor ikke svare på, om der rent faktisk er et karmisk slip). Jeg håber, at det giver mening 🙂
    Kh
    Louise

  5. Kære Louise.
    Jeg fik lagt rent horoskop får ca 8 mdr siden, men har ikke haft mod til at skifte. Vil jeg stadig kunne skifte til disse navne nu, eller vil det være uhensigtsmæssigt? Vh Susanne

  6. Hej,
    Det kan du sagtens. Man er klar når man er klar 🙂

    Hvis du har fået det lagt hos mig, er numeroskopet optimalt og det vil altid være gældende uanset hvilken periode, du står i.

  7. Jeg har fået det lagt af August. Så tænker det nok er det samme? Eller? Tusinde tak fir svar og for din skønne klub her

  8. Kommentar til Emilie Lisbeth Vicktoria Blumes kommentar
    december 27, 2017 kl. 1:34 pm

    Vildt at læse om lænden og iskiaslignende smerter. De sidste fire uger har jeg LIDT af det samme – suppleret med en deraf følgende grundigt forstuvet ankel. (Venstre side). Men det hjælper at læse om andres erfaringer. Og at det handler om at give slip! Jeg har ikke villet slippe min forelskelse; men nu er det gået op for mig, at jeg bare kan slippe selve mønsteret – uden risiko for at miste målet for min forelskelse. Måske er det lige præcis dét, der skal til for at det endelig skal lykkes efter 64 års “mislykkelser”. Mit nye navn blev registreret 13/9-2018.
    Tak, Louise, fordi du gør det muligt at følge med i hinandens udfordringer her og på FB 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Universal Goals Numerology