Manderevolution II. Fitness, Følelser og metaFysik.

Manderevolution II. Fitness, Følelser og metaFysik.

For 20 år siden var jeg Spiesguide. Dengang var der blandt gæsterne en stadigt voksende tendens til tykke mænd med veltrænede koner. Idag ser det ud til at være normen.

I Danmark træner jeg 2 timer om dagen. Fortrinsvis fitnesstræning på hold og helst de hold med den fede instruktør og de fede mennesker, selvfølgelig. 95% af deltagerne er kvinder, hvilket nok ikke er nogen stor overraskelse.

Kommer der mænd på min favoritinstruktørs hold går de som regel hurtigt the walk of shame, altså ud af salen igen under en paraply af undskyldninger om dårlige sko, sten i skoen (det skete), en gammel fodboldskade eller at de straks må tilbage til direktørkontoret hvor de har glemt noget. Helt sikkert, Johnjohn.

Med andre ord er kvindernes holdtræning alt for hård til dem.

Pt er jeg på ferie i Grækenland og har selvfølgelig valgt et sted med træning 3 gange om dagen (hvis man tæller yoga som træning) udover alm gym og pool. Ganske udemærket holdtræning på den lidt Youtube-agtige måde, men det er ok. Vi er selvfølgelig kun kvinder på holdet og instruktøren er en 22-årig robotdulle med stænger op til skyerne. Det er lige som det skal være.

Mit favoritpar er et norsk ægtepar, jeg har snakket med og her til morgen var manden så også med til cardio/core træning. Ihvertfald de første tre minutter til han signalerede til sin kone, at han hellere måtte gå op og spærre pladser til morgenmaden. Udenfor grinede et par ølvomme af os. De så svenske ud.

Jeg er med på, at træning og sundhed for alle ikke er et banebrydende indlæg at komme med, men hvis kvinderne allerede har lang anciennitet inden for fitness- og følelsesområdet samt sidder på langt den største del af det spirituelle marked, som jeg godt tør lægge hovedet på blokken på er fremtidens store tendenser, så kan I ikke også stadig være bagud på at skulle arbejde på at være sunde og se godt ud og iøvrigt gå med pikken forrest uden at gå i gang meget, meget snart. Alternativt er jeg bange for, at den stillestående dinosaur snart uddør.

Det er lige præcis det, Chiron i Vædderen 2019-2027 handler om. Manderevolution. Med stort M.

Løvesæson 2019 tårner sig op ude i horisonten og den er om noget en tid før nye, stærke begyndelser. For mændenes hår på brystet og stærk tilstedeværelse. Uanset alder (!),

Jan Fonda, hvor er du?

Louise

Halløj fra badehotellet

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Fedt indlæg, som fik mig til at reflektere over, hvor min før fandenivoldske vedholdenhed, i et totalt fucked jo numeroskop er blevet af… for nu til tider at iagttage en *åh nej, jeg ignorerer de planer om jeg har sat mig for…. I en form af diva det går meget godt ligegyldighed
    Heldigvis er jeg vedholdende for de fleste planer, blot ikke træningen, hvor jeg foretrækker sengen og afslappethed kl 5.00 om morgenen
    Hvilke tal giver den vedholdenhed som gær at selv kl 5.00 morgen er det vigtigt at træne… når nu det ikke kan være anderledes agtigt

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals