Mars i Tvillingerne marts-april 2021. Bzz bzz.

Mars i Tvillingerne marts-april 2021. Bzz bzz.

Her i efteråret mellem lockdown 2000 og lockdown 3000 besluttede jeg mig for at støtte en af de lokale forretninger. Det er sådan noget man altid læser om i de lokale Facebook-grupper, ik, så jeg gik ud for at være den gode barmhjertigtaner og støtte noget lokalt.

Vel ekviperet med en pose penge begav jeg mig mod den nærmeste manicure-klinik. Man må jo lige få ordnet det vigtigste først, ik – just in case vi ville ryge i lockdown igen.

Og pludselig var jeg der. Forført af acetonedampe og en chinese lady i pink tyl befandt jeg mig uden varsel foran det lokale manicure-sted, der om noget er berømt for at være helt ufatteligt ringe til deres arbejde.

Ser I, det hører med til historien at jeg bliver straffet på det groveste når jeg ikke følger min intuition. Især hvis den er åbenlys. Om det er mit højere selv, mine guider eller hvad ved jeg – det ved jeg ikke, men det er sket så mange gange i mit liv at det er noget jeg kender godt. Et eller andet sted i kosmos er der nogle der morer sig med at få mig til at afbetale karma og situationen ender næsten altid fuldstændigt grotesk.

Tyl-damen tog eet blik på mig – den omvandrende hvide pengepung – og viftede mig uden ord hen mod en tynd fætter bagest i lokalet. Jeg gik hen og satte mig ved hans neglestation. Han stirrede på mig, mine negle og var tydeligvis i tvivl om hvad han skulle gøre. Hun kommanderede noget på asiansk og han begyndte at fumle lidt med en neglefil, en børste og nogle udtørrede neglelakker.

Ja, jeg ved godt at jeg skulle være gået allerede der. Og alligevel var det allerede et blogindlæg værdigt. Jeg havde det som om jeg var med i en film. Samtidig lignede han virkelig en der havde brug for at spise noget.

Thin Asian Guy begyndte at vifte med neglefilen. Sådan lidt i mønstre hen over mine negle. Altså den rørte ikke neglene bortset fra et par snit her og der, det var sådan fliff fliff mens han kiggede alle andre steder hen. I ved, ligesom når børn lader som om de klipper hår. Klip klip hen over hovdet.

Det stod på et par minutter mens jeg stirrede undrende på ham. Lavede han fis med mig?

Tydeligvis ikke. Vi fortsatte fantom style. Neglefilen dansede hen over alle mine negle uden rigtigt at komme i kontakt med nogle af dem.

Åhhh, kender I det. Den der velkendte rumlen i maven. Det her var for godt at være sandt. Den groteske situation blev bedre og bedre, latteren boblede i maven. Scenariet var perfekt.

Pludselig slap han min hånd og slog ud med armene. Sådan der, så var jeg færdig, tydede hans kropssprog på.

Jeg kiggede ned på mine negle, der – bortset fra et par skæve linjer her og der – havde samme form som da jeg ankom. Cruella de Vil-lockdown-formen.

Jeg kiggede op igen. Det gjorde han også. På den usynlige flue i loftet.

Jeg rejste mig. Mere fluestir. Chinese lady kom løbende. ”no no ma´am, dont go. You need nail polish also is in the plice”.

Eet blik på hans spaghetti-arme fik mig til at indse, at han ikke ville have kræfter til at skrue det størknede neglelakslåg af. Ladies, I ved hvad jeg mener. Det er værre end at fjerne timegammel avocado fra en gaffel. Her skal skrappe midler til. Rigtige biceps.

Og jeg skulle heller ikke have et eller andet billigt lort på mine negle. Man er vel en Dior-pige før man er barmhjertig samaritaner, ik. Selv om han nok bare ville fortsætte med at lade penslen svæve hen over mine negle mens han udførte sin magi og jeg kunne gå ud med friske negle med usynlig neglelak på.

Jeg måtte gå. Jeg skulle på toilettet. Og få det grin forløst. Tårerne var allerede begyndt at pible frem i øjenkrogene.

”Thank you”, sagde jeg til ham. Flue.

Jeg betalte damen alt for meget og skyndte mig ud. Nu havde jeg da vist gjort dagens gode gerning. Thank you, nail flolish beauti saloon. Eller hvad der stod på skiltet. Det bobler stadig i min mave af grin når jeg tænker på det totalt absurde scenarie. Så smuk en perle lige der i dagligdagen. Den har holdt mig varm af grin mange kolde vinteraftener.

Rygterne vil vide, at selv mænd nu vil kunne mutitaske frem til den 23. april 2021.

Torsdag den 4. marts 2021 går Mars i Tvillingerne. Det bliver et tiltrængt og mægtigt friskt pust efter to måneder med Mars i Tyren som godt nok er solid, men ikke hurtig eller foranderlig. Overhovedet.

Det hele letter, der bliver mere grin, mere liv, mere bevægelighed. Snak og socialisering. Har man ikke læst tidligere indlæg vil jeg bare gentage: Gør det. Gør det nu. Gør det hele. Udsæt intet til i morgen. De næste to måneder har vi så meget momentum vi ikke har haft i årevis, der er bare fri bane til at manifestere alt hvad man kan. Især efter Solen er gået i Vædderen den 20. marts, så skal I bare se det kommer til at gå stærkt. Hooold på hat og briller.

Grunden til, at jeg kom til at tænke på ham i negleklikken var, at Mars i Tvillingerne også lidt kan blive noget med at have gang i en heeel masse (synes man selv), men man fifler lidt hist og pist og kommer ikke rigtigt nogle vegne. Man rører ikke rigtigt ved noget af det, men der er bare så meget og det er så sjovt og det går så stærkt. Man kan meget hurtigt skabe sin egen version af luft-neglefilen her.

Og når vi står med de aspekter samt en masse i et andet dualistisk tegn, nemlig Fiskene, så vil et tema omkring ”to” nu blive fremherskende i hverdagen. Vi kan måske klare to ting, projekter, mennesker eller hvad ved jeg på een gang. Alle kan på magisk vis multitaske nu. Og går det lidt for stærkt kan man også få lov til at gøre tingene to gange. Det vil de fleste nok opleve mere end een gang, hø hø.

Der er lidt forskel i deres måde at være dualistiske på, dog. Tvillingerne er dobbelte fordi de forsøger at balancere de to indre sider af sig selv. Mars er handling, så det kan være noget med at forsøge at stimulere venstre og højre hjernehalvdel på een gang i det man foretager sig. Fiskene handler om dualiteten mellem det fysiske og det spirituelle meget groft sagt.

Fælles er, at de begge kun kan gøre noget en kort periode ad gangen inden de lige skal slappe af eller lade op. Efter år med marathon-energier og hold ud og det betaler sig i længden og hold fokus på de højere mål, dit højeste potentiale, har vi nu 2 måneders rendyrket sprint. 100 m løb hver dag. Og så falder vi om når Mars går i Krebsen i slutningen af april, og de andre planeter en efter en går retrograd og fører os ind i en sommer, hvor vi traditionen tro har downtime og kun arbejder lidt eller holder ved lige. Der er ikke energi der går fremad på samme måde.

Det er derfor jeg anbefaler at løbe alt hvad man kan i denne periode. De tider skal udnyttes når de er der, og man kan foretage mange kvantespring til næste niveau her. Der er nul stagnation. Vi kan altid pakke ud og finde os til rette når vi er fremme ved den sidste prik.

Der kan være tendens til at sprede sig i for mange retninger. Sådan en busy bee der flyver rundt og verfer lidt med hænderne. Bzz bzz. Aldrig helt sætter sig på en blomst. På den måde så man aldrig helt får noget gjort. Vi kan sove når vi bliver gamle og alt det der. Ingen er gamle når Mars er i Tvillingerne.

Ingen.

Kan man holde fokus på 1-2 retninger, projekter eller hvad man har gang i, så er det en fantastisk udbytterig, let og frem for alt let transit. Både Tvillingerne og Fiskene er bevægelige tegn, der ønsker forandring og er rigtigt gode til at tilpasse sig nye situationer.

Flyd med, se hvad der sker, vær på eventyr, vær nysgerrig og lad det der skal ske lige nu bare ske uden at tænke alt for meget på, hvor det bærer hen. På et eller andet tidspunkt skal du nok få filet de negle ordentligt.

Og det gør jeg forhåbentlig også. Selv om det jo nok bliver kedeligere end sidst, haha.

Louise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.