Merkur i Fiskene marts-april 2021. Flaskepost fra kosmos.

Merkur i Fiskene marts-april 2021. Flaskepost fra kosmos.

Vi kommer på dybt hav når Merkur i dag flyder ind i Fiskenes tegn efter to måneder i Vandmandens tegn. En transit, der har gjort den generelle kommunikation mere innovativ, kontroversiel og måske lige rebelsk nok for nogles vedkommende.

Det er på ingen måde ord, der præger en transit med Merkur i Fiskene, så her har vi nogle andre fordele og ulemper at arbejde med.

Merkur handler om vores måde at kommunikere på, både med andre og os selv. Der er fokus på facts og logik, det skal være konkrete tal og klar tale. Fiskene er styret af Neptun, som ikke er til alt det jordiske og kedelige. Neptun er fantasifuld og grænseløs, opløser strukturer og er derved ren kryptonit for Merkur som kan blive meget forvirret af at være her.

Det gode ved Merkur i Fiskene er, at tanke og tale bliver langt mere emotionel og intuitiv. Vores budskaber kan komme langvejs fra, kreativiteten er kosmisk og drømmene endeløse. Vi ser verden på en ny måde.

For den har begge ben solidt plantet på jorden og kender opskriften for jordisk succes er dette en drømme-transit. I bogstaveligeste forstand. Visionen og den vilde ide kan manifesteres. Kan man fokusere intentionelt og gøre det praktiske arbejde, er der stor succes at hente her. Tænk på hvor mange opfindelser i vores fantastiske hverdag der er startet med en, der havde en “vanvittig ide”.

Kærlighed, empati og medfølelse fylder mere i kommunikationen hvilket er smukt hvis man kan balancere på den fine snor mellem at være empatisk vs at ofre sig for noget eller nogen, der ikke er det værd. Grænserne er mere utydelige og har man tendens til at blive martyr, er der hurtigt en velgørenhedssag der vil finde vej, og det er op til os om vi har overskud til at ofre os og om det er en pris man bør eller kan betale.

Da vi stadig har så meget Vandmand kan der nemt være tale om, at man ofrer sig for et formål en eller anden gruppe har. Det kan være rebelsk eller revolutionerende. Man lader sig ofre for et eller andet åh så stort og smukt, som 5 minutter senere enten har kastet sig over noget andet eller man opdager at det slet ikke er det værd. I så fald er det tid at sende kærligheden, empatien og medfølelsen i egen retning mod sig selv. Charity will always find another case. Dont worry. Sæt grænser og find dit selvværd.

Det mere udfordrende ved Merkur i Fiskene er, at det kan være svært at koncentrere sig om konkrete former af kommunikation, f. eks tal, regler, ord, tid, data, fakta og den slags. Det er ligeledes en klassisk transit for at ”vand ødelægger elektronik”, så ingen kaffe ved siden af tastaturet etc.

Merkur i Fiskene er den evige kommunikation. I Fiskene er vi ikke længere i det jordiske tid og rum, informationen plukkes tilfældigt fra kosmos. Det menneskeskabte begreb, vi kalder ”tid” der – bevares – hjælper os alle til at være bedre organiserede på jorden, flyder totalt ud her. Der kan komme flaskepost fra fortiden eller endda fremtiden. Noget, man engang hørte fra en, kommer man i tanke om lige mens man står der og skærer tomater og pludselig forstår man det budskab. Minder fra her og der popper op på alle mulige og umulige tidspunkter. Vi får måske besked fra det hinsides.

Det er en skøn transit for det mere abstrakte. Poesi, kunst, musik og store følelser. Guddommelig inspiration. Det kan være meget overvældende, hvis man ikke er til følelser på opera-niveau. Merkur i Fiskene forsøger at udtrykke alle disse følelser, den kærlighed til altet uden logik og ord, så det kan være gennem poesi og musik, f. eks. Intuitionen er meget stærk nu.

Nede i dette dybe vand navigerer vi bedst med sonar og på landjorden måske bedst med ekkolokalisering. Det kan være let at være i nuet, men det nu er forsvundet 1 sekund senere. Ligesom Dora fra Find Nemo. Det med fortid, nutid og fremtid er en Saturn-konstruktion og det er som nævnt supersmart her på jorden, så vi alle kan blive enige om at vi mødes mandag kl 9 for at organisere noget, der øger alles livskvalitet, f. eks.

Med en transit som denne kan der være lidt flere misforståelser i luften for Neptun opløser som nævnt alle de her kedelige jordiske data, til gengæld er vi på så højt bevidsthedsplan at vi her endelig forstår ironien i at forsøge at styre noget som helst i et evigt foranderligt kosmos. Med andre ord er det godt at dobbelttjekke vigtige aftaler og samtidig være omstillingsparat når situationen ændrer sig.

Dejligt tidspunkt for spirituelle begivenheder, fantasi-film og bøger. For at skabe kunst af al slags og meditere ved vandet. Eller selvfølgelig lave en flaskepost.

Louise

Merkur er i Fiskene frem til den 4. april 2021 hvor hun starter en stor, frisk cyklus i Vædderens tegn.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.