Merkur i Jomfruen august 2021. Den hurtigste knallert på molen.

Merkur i Jomfruen august 2021. Den hurtigste knallert på molen.

Merkur går i aften i Jomfruens tegn og er der noget spasmager og ordjonglør Merkur elsker, så er det at være i Jomfruens tegn. Ikke fordi det er det mest festlige tegn, men fordi Merkur her kan gøre det Merkur elsker allermest, nemlig at lægge planer. Smarte, store, nøje udtænkte og effektive planer.
 
Merkur i Jomfruen er en overset transit i forhold til, hvor skarp den gør os alle. Selv den langsomste knallert på molen kan blive den skarpeste kniv i skuffen her. Eller…I ved hvad jeg mener.
 
Merkur er ophøjet i Jomfruens tegn som er et af de mest intelligente tegn. Få tænker, organiserer, planlægger og systematiserer med sådan en fart og automatik som Jomfruen gør.
 
Altid på forkant, altid forberedt. Alt er timet og tilrettelagt, planlagt ned til mindste detalje, som Egon Olsen ville sige.
 
Står du i en situation hvor du gerne vil dele noget eller kommunikere noget, er det en fremragende transit. Vil du sælge noget, overbevise nogen om noget, er det en blændende transit.
 
Har du malet dig selv op i et hjørne og trænger til at komme ud af det, men har ikke magten, styrken eller overtaget er der ikke noget som en god gammeldags plan som kun Merkur kan gøre det.
Merkur elsker planer. At være snedig, kvik. Kvindelist hører under her. Ligeledes udtrykket ”pennen er stærkere end sværdet”. Ve den, der prøver kræfter med nogen eller noget, der er stærkere end en selv. Det er ikke kvikt. Kløgt skal der til.
 
Vær smart. Læg en klog plan. Spil skuespil hvis nødvendigt. Lav et manuskript. Forstå hvordan man laver handler, hvad der motiverer folk. Hvordan man sælger. Hvad mennesker generelt vil have og ikke have. Alle vil være vigtige. Ingen vil tabe ansigt. Og videre i den dur. Forstå hvordan tingene hænger sammen.
 
Nian og jeg har lavet ”8 nøgler til det gode liv” (som vi vender tilbage med i organiseret form til september og vi glæder os helt vildt). En af de nøgler er ”likeability”. Evnen til at begå sig. Det er så afgørende i den verden, vi lever i. At være en folk kan lide. For nogle falder det naturligt, andre ikke. Men alle kan lære grundlæggende principper så tingene glider lettere for alle i hverdagen.
 
Skal du have noget forbi en skrankepave? Der er kløgtige måder at gøre det på. Og det er ikke at hæve stemmen eller true med bål og brand. Henning inde på kommunen er lige så træt af sit dødssyge liv som du er.
Kan du ikke få en date mere? Lær hvordan du laver cliffhangere. Forstå hvorfor du aldrig skal vinde over din chef i golf.
Dont be an idiot. Den snu tjener skal få sin vilje hos herren uden at han taber ansigt som vi har hørt om så mange gange i historier, eventyr og mytologi. Og videre og videre og videre i den dur.
 
Det er en kvik, smart, morsom og intelligent transit der kan give os alle ordet i vores magt. Socialisering bliver næsten ikke nemmere for den, der tager kampen op.
 
Altså på den smarte måde.
 
Merkur er i Jomfruen frem til den 29. august 2021.
 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.