Merkur i Krebsen 11. – 28. juli 2021. Dykkerklokken.

Merkur i Krebsen 11. – 28. juli 2021. Dykkerklokken.

Merkur går i Krebsen søndag den 11. juli efter mere end to måneder på hjemmebane i Tvillingernes tegn. Det er et væsentligt skifte i kommunikationsform og mindset, og som med alle andre transitter er der fremragende måder at udnytte denne årlige transit på, men også fælder man med fordel kan undgå at falde i.

Merkur i Krebsen giver den kollektive bevidsthed et islæt af familie, slægt, nostalgi, hjemland og den slags. Det handler om kærlighed, tryghed og empati. Om trøst og gode stunder. Krebsen er et ledertegn der går fremad ved at kigge på fortiden. Derfor kan man være mere sentimental end ellers i denne periode.

En klassisk fælde man kan falde i her, er fortrydelsesfælden. Åh hvorfor gjorde jeg ikke sådan og sådan dengang, eller hvorfor gjorde jeg ikke ditten og datten noget før.

Det gjorde du ikke fordi du ikke var klar dengang. Måske var ubevidst eller manglede information, modenhed, disciplin, højere bevidsthed etc.

Måske du ikke stolede på din intuition. Hvis det var tilfældet er det jo et fremragende tidspunkt at se hvordan det gik så man fremadrettet sørger for at stole på sin intuition når man har set hvad der sker når man ikke gør det.

Merkur i Krebsen er meget flydende og strækker sig langt tankemæssigt, så uden at vi måske opdager det kan vi her nemt gå ind i tidligere versioner af os selv. En klassisk ”indre-barn”-transit. Det er godt at være bevidst om at skelne mellem hvad der er fortid og hvad der er nutid. Det er en rigtigt god periode for emotionel forløsning, og kan vi skelne mellem vores indre barn og ydre voksne kan vi skabe stor healing. Meget stor.

På det mere abstrakte plan handler det også om liv. Om det liv der er inden i og uden for os. Anerkendelsen af, at alt har sit eget liv, også kosmos og jorden og andre mennesker og arbejdspladsen og forholdet og venskabet etc. Livet på jorden fortsætter også når vi ikke er her længere og det kan være udfordrende hvis man har issues med kontrol eller er for meget i sit eget space (husk, at de store mangeårige transitter i høj grad skubber os mod at være mere gruppeorienterede, tænke community i stedet for kun os selv).

Mange vil nok opdage, at det ikke er muligt at løbe fra sig selv, sin ægte identitet og sine ægte følelser nu. Fornægtelse får nok ikke sværere vilkår end disse transitter, så står man stadig i den med at have et uønsket job kun for pengenes skyld, et uønsket parforhold kun for tryghedens skyld, et eller andet kun for status og videre i den dur, så er det en god tid at planlægge en mere ønsket fremtid.

Det er det selvfølgelig altid, men netop Merkur i Krebsens retrospektive tilgang kan hjælpe os til at se, at tiden faktisk går stærkt. Heyy, så gik der 20 år og jeg snakker stadig om at skrive den bog/blive skilt/gå selvstændig/blive ørredfisker i Norge eller hvad man nu tænker på. Tiden går stærkt her på Jorden, der er ikke så meget at vente på.

Det kan i så fald måske hjælpe at se på den nuværende uønskede situation som en bro videre til det næste. Der er selvfølgelig intet galt i at have mellemstadier eller springbræt – deri kan ligge en vis nødvendig udvikling eller modenhed – det er snarere det her med at se tingene for hvad de er(!). Nye begyndelser er oppe for tiden, især med den flotte nymåne i Krebsen lørdag den 10. juli 2021.

Det vil være skidt at bruge sine ressourcer dumt og gøre en karriere ud af noget, man dybest set ikke har lyst til at lave, at gifte sig med en man dybest set ved ikke er den rigtige og alt det der.

Når det så er sagt, så har vi især medio juli aldeles fremragende transitter for hjertet, kærligheden og rigtigt gode stunder, så mon ikke alt både er mest positivt og selvfølgelig løser sig. Merkur i Krebsen sender os ned på havets bund i dykkerklokken hvor vi ikke bare kan se langt, men også meget, meget klart.

Merkur er i Krebsen frem til onsdag den 28. juli 2021.

Louise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.