Merkur i Skytten, dec 2018-jan 2019. Uden filter.

Merkur i Skytten, dec 2018-jan 2019. Uden filter.

Alt det der, vi har gået og tænkt over. For alvor reflekteret dybt over. Måske holdt nede eller skjult. Det kan vi ikke mere. Når vores kommunikationsplanet Merkur idag den 12. december 2018 går ind i Skyttens tegn, kommer det hele til overfladen. Op i lyset, ud i det blå.

For Merkur i Skytten har ikke rigtigt noget filter.  Merkur i Skytten har faktisk overhovedet ikke noget filter og beskyldes derfor ofte for at være taktløs.

 

Merkur i Skytten til jobsamtale

Skytten handler jo om den højere sandhed. Højere perspektiv, visualiserede mål, visdom og viden. Det er en meget glad og som regel entusiastisk energi, hvor man med store armbevægelser beretter om alle de planer, man har i fremtiden. Detaljer er ikke noget vi interesserer os voldsomt for, når Merkur er i Skytten frem til den 11. januar 2019 ligesom vi heller ikke lægger bånd eller filter på os selv. Hvorfor skulle vi dog gøre det? Begræsninger er ikke noget vi arbejder med her.

Merkur i Skytten guidelines:

  • Tal din sandhed. Ikke at du vil kunne lade være alligevel, haha.
  • Planlæg. Der må meget gerne være højt til loftet. Planlæg EVENTYR. Jupiter er også i Skytten, vi skal ud og rejse, vi skal lære, vi skal grine og være en del af den globale familie.
  • Find din livsvej. Hvad er egentlig det formål, du har inkarneret for at opnå? (for indsigt omkring dette, anbefaler jeg at du får et fødselshoroskop. Når du så har indsigten og arbejdet så langt du kan på egen hånd, er det tid til at få balanceret sit numeroskop så man får de bedste omstændigheder for at kunne opnå sit livsformål på en let, sjov og passioneret måde).

Taktløshed eller ej, så er en periode med Merkur i Skytten at betegne som ”good times”. Mennesker med Merkur i Skytten i deres fødselshoroskop er også nogle af de mest varme, generøse og oprigtige folk, man kan møde. Store planer og ideer og evnen til at processere enorme mængder af information på ingen tid. De er som regel fremragende undervisere og underholdere.

Styret af lykkeplaneten Jupiter er dette en tid for store grin, store planer, store armbevægelser. Hov, kom jeg lige til at sige det højt? Det går sgu nok, jeg er så charmerende at mine venner hurtigt tilgiver mig alligevel. Og venner har jeg nok af da jeg selv er det, man kalder en rigtig ven. En, der altid er klar med en hjælpende hånd. Det er en tid hvor man kan have virkeligt sjove stunder med sine omgivelser. Og nogle gange er noget jo sjovt fordi det er sandt.

Det er tid til at give plads til de store ideer. Om de har gang på jord eller ej, vil tidsnok vise sig når Merkur går i Stenbukken. Lige nu kan vi bare drømme stort og håbefuldt. Det er ikke nok at åbne en bagerbutik. Det skal være en KÆDE af bagerbutikker! Over hele verden! Og dette her solsystem er kun starten!

Tør du?

Louise

 

 

 

2 kommentarer til “Merkur i Skytten, dec 2018-jan 2019. Uden filter.

  1. Jeg er vild med din måde at beskrive – skrive energierne på!
    Jeg har faktisk lige tænkt,mat jeg vil åbne en butik her i Århus og flere af slagsen, rundt om i Verden. Så er det gu hjælpe mig det du skriver til sidst i dit indlæg.
    I just LOVE IT.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Universal Goals Numerology