NEPTUN GÅR RETROGRAD – TAKE IT EASY

Idag fredag den 16. juni går Neptun retrograd. Det betyder en tid, hvor ens antenner er særligt aktive. Samtidig står vi numerologisk en i af de mere intense perioder. I samspil betyder det, at alle kan være meget sensitive i denne tid og det er derfor anbefalelsesværdigt lige at tage 10-15 minutter om dagen helt for sig selv, i sit eget ”space” eller energifelt, om man vil. Alenetid bør i min optik altid være en naturlig prioritet, og lige nu er det ekstra vigtigt.

2017 er det år, hvor de sidste illusioner skal briste inden vi går ind i en helt ny tid. Og selv om det på den lange bane selvfølgelig er en god ting, så er det stadig en hård proces. Neptun retrograd vil per definition sætte fart på at nedbryde luftkasteller og fantasiverdener for at Saturn på sin ublu og nøgterne facon kan vise, på hvilke områder man forsøger at narre sig selv og derved bremser sin egenudvikling. Er det den økonomiske situation, ens kærlighedsliv, ens karrieremuligheder?

Retrograd kan have det med at ramme på en måde, så man bliver mere bekymret, bliver selvmedlidende eller ligefrem får angst og depression. Man kan også ty til eskapisme, som jeg skrev om forleden.

Numerologisk står vi i juni på verdensplan også i 7 skygget af 14/5. 7 er Neptuns tal og 14/5 står for relationer, penge, kommunikation o.a. Hvordan man oplever henholdsvis skæbnerytmer og årstalsrækker globalt og invidiuelt, afhænger af balancen i ens numeroskop (hvor godt ens navne understøtter sjælskontrakt og livsformål) og jeg vil mene, at man også kan være den højere eller lavere del af sit stjernetegn alt afhængig af, hvor meget man har udviklet sig. Den ”lavere” ende af spektret kan i denne tid betyde, at man har alt for åbne kanaler, tager for meget ”ind”, hvilket netop kan føre til angstlignende tilstande. Når det som her er 14/5 med 12/3 imellem, er det drama omkring og angst for tab af det, der hænger sammen med 5-tallet, altså overordnet penge, kommunikation og relationer. Et balanceret og integreret numeroskop giver netop et balanceret følelsesmæssigt og mentalt udsyn i disse perioder ligesom der ikke er grund til at være nervøs for ovenstående tab.

Rådet for denne periode er altså at være god mod sig selv og tage de time-outs, man har mulighed for. Med åbne kanaler kan man meget let tage andres følelser og sindstilstande ind, hvilket er godt i et harmonisk miljø og mindre godt i et uharmonisk. Det er derfor også en tid, hvor det lettere at blive syg eller at blive involveret i skandaler og intriger. Alle er oversensitive og nogle menneskers immunforsvar går ned i disse konstellationer.

Det er dog værd at nævne, at Jupiter pt har en indflydelse der gør, at man bliver testet i sin tro. Derfor kan andres harceleren eller nedgørelse af dine ideer, drømme og projekter være forstærket. Jo stærkere modstand, desto mere er du på rette vej. Fortsæt og husk – this too shall pass.

God weekend 🙂

 

Universal Goals Numerology