Numerologien i (mit) perspektiv

Numerologien i (mit) perspektiv

Nå, nu kommer lige endnu et kontroversielt opslag, jeg ikke har tid til at skrive, men kan se er nødvendigt nu hvor sommerferien er forbi og folk keder sig igen.

Hvis du en af de såkaldt spirituelle, der skæver til min side for at blive forarget, provokeret eller stjæle materiale, så 1) velkommen og 2) det er nu du skal lave popcorn og spænde hjelmen, for det kommer til at gå stærkt.

Alle mennesker har et energiaftryk. Jeg kalder det et energifelt. Det er det, der skabes når vi (eller en virksomhed, hund etc) bliver født.

Det energifelt kan analyseres. Det er sådan noget astrologer, håndlæsere, tarotkunstnere, nogle clairvoyante og kaffegrumslæsere laver. Her kan man få noget at vide om sine personlighedsområder, udfordringer, skæbnevej mv. Som regel en kilde til stor afklaring og lettelse.

Men…

Som kunde kan man selv gå hjem og bestemme om man vil følge det, man har fået at vide. Ihvertfald hvis man har fået en analyse. Det kan man ikke, hvis man har været hos numerolog og fået numeroskop, altså skiftet navn, for det er kræfter uden for vores kontrol. Det er en kæmpestor forskel på numerologien og alt det andet.

Numerologien gør det den skal uanset hvad vi mener om det eller forsøger at gøre gennem vores ego ved at tænke positivt, bruge law of attraction eller hvad det måtte være. Den virker på samme måde som tyngdeloven, som gør det den skal uanset hvad vi mener om det.

Jeg tager i sessioner hele fødselshoroskopet med for at kunden intellektuelt kan følge med og se processen. Også for på forhånd at oplyse om kundens ‘kontrakt’. Det,  vi ønsker os er ikke altid det vi skal have. Som vi har skrevet ‘kontrakt’ på – den inkarnation, vi har designet til os selv.

Falske ønsker i forhold til den kontrakt, f.eks funderet på samfundsmæssige tendenser eller indoktrinering i tidlig alder vil ikke blive opfyldt hvilket kan forvirre hvis man ikke ved det her. I transformationsprocessen kan det derfor være godt at gå til psykolog, healer, coach eller hvad man har brug for. Numerologien hjælper til at finde den eller de rette hjælpere helt automatisk.

En numerolog laver også analyser, men kan også korrigere vibrationerne i ens energifelt så de understøtter ens højeste potentiale. Det lyder flot og fedt – det er det også – men man skal også igennem lidt af en transformationsproces, og det er i mine øjne ikke alle, der er klar til det. Her taler jeg ud fra massiv erfaring.

Der er mange numerologer i DK og mange der har været hos numerolog. Der er meget få, der har fået optimale numeroskoper og meget få, der kan lægge dem.

Hov, hvad er nu det for noget? Er en numerolog ikke en numerolog?

Absolut ikke, nej. Numerologien virker (!), men det er ikke almen viden i DK. Hvorfor ikke? Fordi de fleste uddannede kan dateres tilbage til samme tvivlsomme kilde. Derfor den store forvirring og jungle. Og et fantastisk værktøj som numerologien er derfor mest af alt til grin i folkemunde. Hvis bare folk vidste, hvad den kan gøre for en.

Der er ikke “forskellige retninger” inden for numerologien. Det er det, der virker og det, der ikke gør. Længere er den altså ikke. Det er absolutte sandheder, vi taler om her (ihvertfald hvis det skal være optimale numeroskoper). Facitlister. Ligesom i kemi, fysik osv.

Nåh, hvad gør vi så?

I mine øjne lærer man sit personlige energifelt at kende. Det er dit værn mod dårlige numerologer og amatørhekse. Det er det, jeg arbejder så hårdt for at folk skal kunne (og samtidig forstå, at vi har individuelle og kollektive energi-transitter. De kollektive transitter vil altid påvirke dig uanset hvilket numeroskop du har, men har du optimalt numeroskop bliver du ikke så “hårdt” ramt hvis der er en sej runde. Personligt bliver jeg slet ikke så påvirket af fuldmåner som før i tiden, f. eks).

Jeg screener selv mine potentielle kunder da jeg ved at det ikke er alle, der er klar til at hoppe på 100% optimalt numeroskop. Jeg sender folk væk igen (som regel med råd til, hvad jeg mener de skal arbejde på) hvis jeg vurderer, at de ikke er klar. Når man kommer op til mig ved skrænten, så skal man være klar til at blive skubbet ud over kanten. Det er ikke så godt at ombestemme sig halvvejs i faldet og så skifte tilbage til det gamle, f. eks, for så bliver det først noget rigtigt rod.

Jeg har fået tjekket de numeroskoper, jeg giver ud, i over- og underverdenen for at være bombesikker på, at de er 100%. Jeg har i årevis tracket over 100 af mine kunder for at se, hvad numerologien gør og om jeg også havde ret i, at mine numeroskoper er optimale. Jeg var selv hos en af de ”kendte” numerologer i sin tid, fik et katastrofenumeroskop med hjem som jeg gik med i lang tid til jeg fik det optimale. Det var oprindeligt derfor jeg selv uddannede mig. For at hjælpe så mange som muligt til at få rent numeroskop. Jeg kan sagtens selv huske hvordan det var at stole på, at nu havde man fået noget helt fantastisk og det så gik helt, helt galt.

(Note: har du været hos numerolog og går igennem en proces, hvor tingene nærmest falder fra hinanden har du ikke nødvendigvis fået et dårligt numeroskop. Det hele skal falde på plads og hvis du var i gang med noget andet, end din ”livskontrakt” indikerer, så skal kulisser og medspillere i dit liv selvfølgelig skiftes ud. Dele af dig selv også. Har du til gengæld været hos numerolog for 5, 10, 15, 20 år siden og det ikke spiller for 100% dig ift (selv-)kærlighed, økonomi, karriere, job, bolig – whatever – liv i det hele taget, så er det helt stensikkert, at dit numeroskop ikke er optimalt. Det er kun de første 2-3 år, brikkerne skal falde på plads).

 

Da jeg så begyndte at kombinere min astrologiske baggrund med numerologien, åbnede et helt andet perspektiv sig pludselig. Hov hov. Måske er det ikke alle, der skal have optimalt numeroskop i første eller andet eller tredje hug. Nogle skal rent faktisk til ”falsk” numerolog for at få falsk numeroskop.

Hvordan jeg ved det? Jeg kan se det. I deres transitter, energifelt, you name it. De skal udleve noget andet i en periode, det er sådan noget vi kaster lys over i sessioner når de så er færdige med det og kommer hos mig for at få elmotor på cyklen (optimalt numeroskop). Så tager vi en kop kaffe og griner lidt af det hele. Tillykke, du bestod. Nu skal du bare nyde resten af din tid her i jordhylsteret.

Derfor:

Numerologien eksploderer inden for kort tid, tror jeg. En hel masse stakler skal igennem en hel masse ævl og måske urene numeroskoper.

Så hvad gør man så?

I min optik lærer man først og fremmest sit eget energifelt at kende. Numerologisk, astrologisk, kaffegrumsk – det er ligegyldigt. På analyseplan er det altsammen det samme. Det er din nøgle. Lærer du bare lidt om numerologi eller astrologi, kan du også se om dit nuværende numeroskop understøtter din kontrakt optimalt.

Du kan arbejde så meget med dig selv herfra. Virkeligt, virkeligt meget. Og når du har nået glasloftet og ikke kan komme videre på egen hånd, så skal dit nye numeroskop nok finde dig. Og så vil du bagudrettet kunne se, hvorfor du var nødt til at gå alt det igennem først.

Jeg ved godt, at det er lidt abstrakt, men jeg håber at det giver mening og kan hjælpe dig.

 

Louise

 

2 kommentarer til “Numerologien i (mit) perspektiv

  1. Det er absolut ikke abstrakt, virkelig logisk når man ser det i en helhed og over flere inkarnationer – som altid spædende og givende at læse, det du skriver.

  2. Hej Louise
    Du har så ret, netop det’ at man ikke altid får det’, ‘man ønsker, men det man har brug for, fortæller mig meget om en “behandler”.. ka være healer, astrolog, kinesiolog nummerolog osv..

    Jeg skiftede selv mit dødsyge navn ud..( Helle Andersen).. med et par ekstra navne oveni, blot fordi jeg kunne lide dem, var dog ikke til en nummerologi,.. og gosh.. der skete mega meget, karriere, ny mand, bolig.. så fedt..
    Imidlertid kan jeg mærke at jeg nu har “udlevet” det navn, og bruger nu kun mit fødenavn igen..og føler at jeg skal slette et enkelt at de 2 andre navne jeg tog på daværende tidspunkt..
    Det kunne være fedt at få tjekket det hos dig, så det arbejder jeg på..(money money)

    Det er en craysy fed tid vi lever i, jeg har det ligesom, jeg i dette liv, allerede har levet 2 liv.. i love it..
    Kh Helle

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Universal Goals Numerology