Nymåne i Krebsen den 20. juli 2020. Fagre voksne verden.

Nymåne i Krebsen den 20. juli 2020. Fagre voksne verden.

Mandag den 20. juli 2020 har vi månedens 2. nymåne i Krebsens tegn. Et sjældent fænomen som kunne indikere, at vi får et eftertrykkeligt tjek på om vi nu også mestrer at være vores egen indre mor og far. Det er de temaer, der har været oppe for os kollektivt de senere år, og som vi nu gerne skulle have stående klart nu.

Nymånen er i opposition til Saturn, som også er Krebsens partnertegns planethersker (Stenbukken). Med andre ord er det sidste checkpoint i vores liv, og det vil typisk omhandle restriktioner af an art. Autoriteter, faderen, systemet, begræsningerne, lovene, reglerne osv. Den virkelige omverden.

Checkpoint-liste for nymåne i Krebsen, juli 2020:

Vi har lært at lytte til vores indre barn, men ikke lade det styre. Vores opvækst, omstændigheder, familie osv må og kan ikke længere definere vores vej frem i livet på en negativ måde. Vi er den voksne, det indre barn skal bare sidde med og nyde rejsen, vel vidende at jeg som voksen har evnen til at klare de udfordringer, der kommer.

Vi har et trygt hjem. Ikke kun i fysiske rammer, hvor der helst skal være et ”sacred space”, men vi føler os også hjemme i os selv og med de mennesker, vi har omkring os. Ikke mere dårlig karma-optjening hvis personen/personerne ved siden af bare ikke rigtigt ”viber” med os. Ikke give en masse chancer og vende det i hovedet igen og igen osv. If it´s not it, it´s not it. Vi er ærlige omkring hvad vi føler, om ikke andet over for os selv.

Vi har lært at stole på vores mavefornemmelse. Er der noget ved moster Oda som lille Mikkel bare ikke rigtigt kan lide, så er den god nok. Mikkel skal ikke partout kunne lide moster Oda fordi ”hun er familie”. Den der person, den der situation….som bare ikke føles rigtigt uden at vi måske kan sætte ord på det – du har efter al sansynlighed noget at have det i hvis du kan kende forskel på egne projiceringer og mønstre, og så ren intuition. Det er lidt af en kunst. Kom evt ind til session hos os, vi kan hjælpe dig med at skille tingene ad.

Vi kan rumme vores følelser, vi forstår at de skifter hele tiden, men at vi ikke behøver at reagere på dem. Det betyder ikke at ignorere, men at vi ikke er i følelsernes vold. Vi behøver ikke at spise, drikke, beslutte eller i det hele taget agere ud fra vores følelser alene. Det er Saturn-oppositionen, der spiller ind her. Vi skal stadig kunne mestre dagligdagen med dens udfordringer. Vi skal bare sidde og være med følelserne, tillade dem deres eget liv som vi ikke nødvendigvis behøver at lave en historie for at have noget at hænge den op på. Impulskontrol er ligeledes ekstra nødvendigt med den Mars i Vædderen, som er meget stærk resten af året.

Historierne er antageligvis egne skyggesider, der er projiceret ud på omverdenen som ikke længere kan agere vores moder og fader. Chefen, systemet, partneren, vennerne – you name it. Ikke mere handlingslammet offerrolle, vi tager ansvaret for vores eget liv, drømme, ønsker og behov. Det andet vil ikke længere være understøttet, og står man stadig her venter tough love forude ved denne nymåne. Absolutely last chance to grow up eller til at få et reality tjek.

Det er absolut sidste chance for at tage lederstokken i egen hånd, min ven. Måneknuderne befinder sig allerede på Tvillinge-Skytte-aksen, hvor de næste års eklipser vil være, og det handler om kommunikation. Vores viden (eller mangel på samme), vores evner til at kommunikere optimalt med os selv og andre, vores håndværk. At komme ned fra hver vores høje, arrogante hest og pille de overbevisninger, vi enten har fra os selv eller omverdenen fra hinanden og se om de nu stadig også holder vand. Det er en meget mere let og luftig transit som ikke understøtter, at ”sådan har vi altid gjort”. Forude venter meget nyt, innovativt og progressivt, og er man Kloge Åge der har studeret alverdens sandheder, men ikke formår at kommunikere dem ud til almindelige mennesker eller videregive viden til brug i praksis og ikke som debat-værktøj med andre ”eksperter”, så er man allerede bagud på points her. Det samme hvis man ikke har et sundt socialt liv med solide relationer og netværk. Det er nogle helt andre historier på nogle helt andre områder i dit liv. Mere om det de kommende år (for her kommer tingene til at gå stærkt her på vej mod det individualiserede samfund), nu skal vi lige have lukket Krebsens optræden for denne omgang.

Saturn-oppositionen viser in our face hvor vi tager ansvar, der ikke er vores.

Rydder op efter andre, sørger for det hele og lader andre køre frihjul. Tager andres skæbnen og  karma på sine skuldre.

I Ching (på dansk kendt som ”Forvandlingernes bog”) siger, at berøver man andre fra deres karma, så berøver man dem fra deres værdighed. Dette skal helst være balanceret inden vi i august kommer ind i den meget hjælpsomme og servicerende jomfrus tegn (!). Hvis man ikke lærer af sine konsekvenser er der ingen læring og dermed udvikling = spild af inkarnation. Man skal helst ikke være medvirkende til forsinkelse eller være blokerende for andres fremskridt. Det er harmfuldt for den anden og derfor bliver det harmfuldt for dig i den relation, fordi årsag og virkning er sat sammen som det er i det store, kosmiske design.

At tage ansvar for noget der ikke er ens ansvar skal slippes her. Uanset om grunden er hjælpsomhed, kontrol eller en misforstået opfattelse af, at ingen andre gør det hvis man ikke selv gør det (!). Tro mig, du, jeg og alle andre er uundværlige og ubetydelige. Vi er kun minimale sandkorn i et endeløst univers. Prøv ihvertfald at give det en chance. Hvem ved, måske du bliver overrasket. En grundlæggende god stil inden for ledelse er at give folk ansvar. Vise, at man stoler på dem.

Det er utroligt så meget folk kan vokse af at blive tildelt ansvar og vist tillid. Faktisk kan det være magisk.

Vi er blevet voksne. Velkommen til den fagre voksne verden.

Louise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals