Nymåne i Løven den 19. august 2020. Den jeg elsker.

Nymåne i Løven den 19. august 2020. Den jeg elsker.

“Hvad sker der så hvis du får ham?”

Spørgsmålet blev stillet af Nian i en session. På den anden side af bordet sad en kvinde, der var træt af at have været single i så mange år.

“Får ham? Hvad mener du?”, spurgte hun.

Nian mente ham eller dem, hun jagede eller drømte om. Havde hun tænkt tanken til ende? Hvad sker der så i virkeligheden når hun finder ham? Hvad sker der, hvis han vender sig rundt og siger ja tak til et liv med hende?

Hvordan ser hverdagen ud når nyhedsværdien fra det første kys er ebbet ud? Hvad sker der efter den store romantiske bryllupsfest?

Vi skiftede emne. Tankerne var for overvældende. Hverdag? Det havde hun ikke lige overvejet.

Jeg elsker magi og fantasi. Mit hoved rummer langt mere Disney end min klynge af planeter i Stenbukken evner at give udtryk for. Jeg mistænker mine pletvist velplacerede Fiske- og Neptunaspekter for den side af mig. Jeg er en af dem der elsker konceptudvikling lige så meget som at holde selve festen. Udstyr og sjove indslag importeres fra nær og fjern og rigges til i dagevis bare for få timers underholdning. Magi, sjov og fantasi kan gøre selv den værste dag overkommelig hvilket en nymåne i Løvens tegn altid vil minde os om i en eller anden forstand.

Denne nymåne i legebarnets tegn Løven danner et mærkeligt aspekt til autoritære Saturn. Midt i al det festlige, romantiske og kreative er sådan en underlig stemning af praktik, disciplin, ansvar. Af realisme. Uanset hvilken vej jeg vælger vil der være gode såvel som dårlige dage. Sådan er det bare. Det er budskabet her.

At leve drømmelivet, få drømmepartneren, drømmejobbet osv betyder ikke, at der ikke er en hverdag. Og at den ikke også indeholder øjeblikke med tunge beslutninger.

For der er mere på spil i de situationer vi står i nu og hvor vi måske skal vælge en vej. Løven er ægte, Løven er autentisk. Og derfor kræver beslutninger og handlinger så meget mere mod når det er noget vi har committed os til. Sådan for alvor. Noget der gør ondt hvis det forsvinder igen.

Og det gælder også et autentisk full-on commitment til os selv. Den jeg elsker, elsker jeg sang de engang.

Og det er først og fremmest mig selv, jeg elsker. Det ved vi i Løvens sæson, det vidste vi i Krebsens sæson. De to mig-tegn.

Er mine valg i livet helt grundlæggende truffet ud fra et autentisk og helhjertet commitment til mig selv, så bliver selv den værste dag aldrig så slem. Livets bølger og bakker bliver spiselige og måske endda lærerige, positive og underholdende.

Ingen fase i livet er en manisk tilstand af lykke. Og Saturn viser os om noget, at to skridt frem og eet tilbage giver en dybde, kvalitet og modenhed der på den lange bane fostrer endnu større lykke. Derfor kan vi sagtens bruge dage, måneder og endda år på at planlægge brylluppet – men det er hverdagen efter brylluppet, der også skal være kraftigt overvejet her.

Louise loves you

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals