Nymåne i Vægten den 6. oktober 2021. Lille spejl på væggen der.

Nymåne i Vægten den 6. oktober 2021. Lille spejl på væggen der.

Valg, refleksioner og en gammel løgn.

Onsdag den 6. oktober 2021 har vi nymåne i Vægtens tegn. Det har vi hvert år ved denne tid, og det handler altid om Vægtens temaer, nemlig balance, karma og relationer. Det er det første tegn der for alvor forstår, at to mennesker kan tilføre langt mere værdi end man kan alene.

Som altid er det dog interessant at se på, hvilket planetariske aspekter der danser rundt om månen. De afgør nemlig hvilke krydderier der kommer i sovsen. Og det ser ud til, at der bliver spicet lidt op her på sådan en almindelig onsdag aften i oktober.

Deeet er lidt crazy medspillere nymånen har med sig, men bruger man dem optimalt kan man ikke bare trives i stor stil, man kan også lægge an til et såkaldt kvantespring hvis man har lyst til det.

Først og fremmest stationerer Pluto samtidig med nymånen efter mange måneders retrograd. Det fortæller altid, at der er ekstra potens og power her. Mars og Jupiter er samtidig i fantastisk trigon, så vi har både held, power og handlekraft. God start der. Denne gang kan det lykkes. Her kører vi langt på literen.

Det er rimeligt crazy, at Pluto stationerer samtidig og apropos crazy, så befinder Venus i Skorpionen sig her på den sidste, anarektiske grad da hun dagen efter skifter til Skyttens tegn. Det smager af karma, det smager af skæbne. Og det smager igen af, at det skal være en gammel løgn. Nu er det min tur til at tage guldmedaljen. Til at rydde hele buffeten, også for rosenkål og de der små juiceglas.

Som nævnt i den månedlige vejrudsigt har vi et stort og bragende år foran os i 2022. Det bliver et klassisk ”må den bedste m/k/intetkøn vinde”. PS! Det gør 2023 ikke, det bliver ”småt”. Mere om det en anden gang.

Det er derfor nu man skal gøre status. Merkur er også retrograd, vi er nede og kigge på noget igen (hvor det er afhænger af, hvor Vægten befinder sig i dit fødselshoroskop. Er du Guldmedlem, kan du se hvor alle månedens aspekter udspiller sig, altså hvilke livsområder).  Vi skal måske lave noget om, genforhandle, revurdere, tale om igen eller atter reflektere over.

Er du en af dem, der har en ide, projekt eller et mål – som kan være hvad som helst – du gerne vil prøve kræfter med, hvor du gerne vil blive den bedste udgave af dig selv, så skal Vægtens nymåne bruges til et meget nøgternt blik på dig selv og dit liv. Til at se på, hvor der åbenlyst skal forbedres. Er det sociale færdigheder (Vægtens speciale), kroppen/helbredet, udseendet, økonomien, boligen, arbejdet, firmaet, det sociale liv, kærligheden, kompetencerne, den mentale eller følelsesmæssige tilstand etc. Man kan få hjælp til det hele. Det hele.

Vægten hersker også over spejle, ikke kun som pyntegenstand eller refleksion af os, men i overført betydning hvordan omverdenen konstant reflekterer tilbage til os. Lille spejl på væggen der, hvem er….jeg? Og hvad har jeg af værdi at byde ind med? Det kræver at meget ærligt blik som ikke nødvendigvis er let at sluge.

Det er altså klassisk coaching-proces. Hvor vil jeg gerne være om 6 mdr fra nu (Vædderens nymåne den 1. april 2022) og hvad skal jeg gøre hver dag for at nå mit mål – og så gå hardcore efter det. Man får næsten ikke bedre forberedende fase end dette, og næste år løfter os endnu højere så udfaldet kan blive langt mere stjernespækket end man kan forestille sig lige nu.

For mange mennesker vil dette være et ”once in a lifetime”shot, så jeg ville klart anbefale at man gjorde det. Især her over for Chiron i Vædderen, som handler om vores manglende handlekraft, kuperede maskulinitet, afmagt og den slags. En transit vi har helt til 2027 (læs om den HER). Uanset udfaldet vil denne iboende manglende evne til at tage styringen i sit liv og handle ud fra egne lyster, ønsker og drømme kunne heales langt om længe.

Bemærk dog også, at vi står i pæne energier. Det her handler slet ikke om dyb terapi og lur mig om man kommer til at manifestere meget ud fra stressperspektiv eller mangelmentalitet. Det er ikke sådan det her fungerer. Det skal være fint, ordentligt og nydelsesfuldt.

Stresstilgang og knoklementalitet kan man lægge i graven hvis man ikke allerede har gjort det. Det hører fortiden og sikkert forfædrene til. Det samme gælder overdreven godhed, misforstået høflighed over for andre. Det er ikke et tidspunkt at bruge på at løfte andre eller lade andre løfte dig, men på at skabe ligesindede stærke relationer. Såkaldte win-win forhold hvor udbyttet er 50/50.

Samtidig er Merkur som nævnt retrograd, så der er også lagt op til at reflektere over forhold. Og vores forhold til forhold. Det kan være mennesker imellem, men også vores forhold til job, penge, mad, etc. Tidligere kendte mønstre kan dukke op, ofte forklædt som personer. Der er fokus på at høre den andens synspunkt, forstå hvor den anden kommer fra. Det er et godt tidspunkt at stille opklarende spørgsmål, at interessere sig for andre, men også fortælle hvem man selv (i virkeligheden) er og hvad man (i virkeligheden) ønsker. Ellers kan man ikke skabe ægte relationer.

Der er stærkt fokus på vores evne til at samarbejde og hvordan vi kommunikerer med andre, men også vurdere hvem og hvad vi ikke bør bruge vores tid på. Det er ret åbenlyst her hvis noget er unaturligt. Relationer er og vil altid være bedst når de er naturlige, når de udvikler sig naturligt.

Det er en spændende og meget stærk nymåne der stiller krav til os selv og vores evne til at begå os i en foranderlig verden – og der er store resultater at hente for dem, der gør arbejdet.

Louise

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.