PLUTO DIREKTE OKTOBER 2020: ELTON JOHN, JESUS OG LÆKKER OST

PLUTO DIREKTE OKTOBER 2020: ELTON JOHN, JESUS OG LÆKKER OST

Pluto stationerer idag for at gå direkte og selv om der går dage inden vi kan mærke forskellen, så er det endnu et kvantespring på vej hen mod lyset for enden af tunnelen.

Pluto har været retrograd siden april 2020, hvor vi hver især har været tvunget til at se på realiteterne omkring vores omstændigheder og til at indse nogle hårde sandheder om os selv og de valg, vi har foretaget i livet.

Nu da det indre arbejde er gjort vil Underverdenens hersker fortsætter med at opløse strukturer omkring os, der er uddaterede.

Med alle de aspekter vi har i Stenbukkens tegn kan vi have lyst til at beholde strukturerne bare for at gøre det. Blive ved og ved selv om det føles mere forkert end nogensinde før. Den følelse fortager sig næppe, men det er nok ikke tid til handling før senere på året.

Pluto er rodchakra. Fundament. Sjæl. Det inderste. Skæbne. Det, der engang virkede, det der engang var sikkert for os har vi bedt vores højere selv om at rive ned nu.

Det er derfor at anbefale ikke at slå sig selv alt for hårdt i hovedet, især nu hvor Venus er i Jomfruen. Vi troede jo på det engang. Engang var det det rigtige for os. Det er det ikke længere, og det er bare sådan den kosmiske cyklus er.

Vi kan som minimum love os selv aldrig mere at bygge noget som helst på et dårligt fundament. At gifte os i forelskelsesfasen, at tage et job for status, familiepres eller pengene. At være i elendige relationer fordi vi er bange for at blive alene og alle de der klassikere.

Pluto direkte siger ”velkommen til din dødsangst”. Frygten for at være alene og forladt. Når du har favnet den, kan du endelig bygge dit drømmeliv. Derfor får du lov til at stå det her igennem aleme, uanset om det er mennesker omkring dig eller ej. Det er vigtigt for at lære af historien, så man ikke gentager samme fejl eller mønster. Sund skepsis og sund fornuft er nu engang tidens tand, det er ok at tage sine forholdsregler.

Og endelig at det er ok at prøve noget for derefter at ”fejle”. Som Thomas Edison bevingede: ”jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet 1000 måder ikke at lave en pære på”.

Pencillin var engang bare mug. Lækker ost er sikkert opstået af en fejltagelse. En eller anden glemte den et sted og ”hey, jeg har lavet haute cuisine!”. Eller manglede måske penge til at kunne brødføde sine børn og bildte en rigmand/kvinde ind, at det var noget fint.

En eller andens kruseduller blev med tiden noget dyrt og eftertragtet stads. Einstein var ordblind og kunne ikke lære da han gik i skole. Engang var Tesla en fejl og engang havde Chaplin ikke noget publikum.

Før Elton John var Elton John var han ikke Elton John. Det var Jesus heller ikke. Altså Jesus, ikke Elton John. Ahh, I ved hvad jeg mener.

Vi skal herfra bygge fundamenter og strukturer, der holder hele vejen. Personligt, fysisk, økonomisk, spirituelt, emotionelt. Det er det de her hardcore energier de sidste par år har handlet om og som vi er ved at være igennem.

Louise

Skulle nogle have lyst til at give den et tryk 16 på forudsigelserne, så går Pluto direkte på den samme grad som Saturn-Pluto konjunktionen i januar 2020. Ja, der hvor en vis Hr. Pandemi for alvor trådte i karakter. Der kan meget vel være flashbacks eller gentagelser fra den periode. Læs om den HER.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals