Runetydning ved Mystikkens Univers 3. – 5. november 2017

Nåh, jeg kan jo ikke skrive indlæg på indlæg om Jupiter i Skorpionen uden også selv at spille med, så dagens ukendte nyheder herfra er at afsløre, at jeg det seneste års tid har læst til runetyder.

Hvad det er for noget? Det vidste jeg heller ikke. Det er noget med at kaste runer og få svar på spørgsmål gennem tid og rum. Du ved, ligesom tarotkort, kaffegrums og legoklodser. Platformen er ikke altid relevant. Det paranormale er også det normale for mig, lagene bliver tyndere og tyndere.

Det er supernormalt og megaflippet på den okkulte måde. På samme måde som numerologien og alt det andet. Men det virker. Der er hul igennem. Jeg er dog endnu ikke klar til at udbyde sessioner eller tage det med i min egen numerologi-praksis, til gengæld kan du stifte bekendtskab med denne sikkert også for dig rimeligt ukendte esoteriske tilgang når der i den kommende weekend er den årlige “Mystikkens Univers”-messe i Østerbrohuset. Her står jeg og andre kommende runetydere og assisterer Javanna Jordell, som er vores læremester og hende, der kan det der.

Der er ikke voldsomt meget info at hente på nettet om dette (i hvert fald ikke i denne form, det er ikke vikingehalløj), så din interesse for ca 30 minutters tydning må være der pr intuition (eller ej). Prisen er 150-200 kr (spørg selv, den var ikke helt fastlagt forleden). Booking hos Javanna på  javannajordell@gmail.com. Jeg prøvede det selv ved “et tilfælde” i sin tid og var fuldstændigt blæst bagover af hendes kunnen og gode råd. Det var her, at jeg efterfølgende startede på hendes hidtil eneste uddannelse, da hun havde fået råd om at videregive sin viden mens tid var. Ja, det er meget flippet og alligevel så normalt. Og runetydning er virkeligt fantastisk, det er så levende.

Så er det noget for dig, så ses vi måske den kommende weekend 🙂

Louise

Billede fra en af vores efterårs-aftener med runetydning

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals