En blokeret Suez-kanal og ses vi senere?

En blokeret Suez-kanal og ses vi senere?

Vi har en fuldmåne på vej, der fortæller om balance – hvornår er noget for meget eller for lidt – og en Merkur i Fiskene, der ikke bare giver røgslør rent intellektuelt, men også “problemer med handel og vand”. Et af verdens største containerskibe satte sig tidligere på ugen på tværs i Suez-kanalen, er i skrivende stund stadig ikke kommet fri hvilket ifølge Bloomberg betyder, at 10% af den globale handel er sat i stå. 10 procent. Det er fandme vildt. Det er produkter til en værdi af 9,6 milliarder dollars der er forhindret i at komme frem, herunder olie, elektronik og tøj. Skibet blokerer for mange andre og derfor vokser problemerne og beløbet time for time.

At Suezkanalen stadig er den primære transportvandvej mellem Europa og Asien er også vildt – og det er en vital vej da supply chain i vor tid primært baserer sig på transport fra f. eks Asien og ikke så meget lager som tidligere.

Astrologisk er det jo ikke bare lige ned i hatten i forhold til Merkur og Fiskene, det er på mere overordnet plan en Saturn (restriktioner) i Vandmanden (distribution) som jeg tror vi vil se meget af i den transit frem til 2023. Som jeg skrev allerede for 1 år siden bør man få fat på varer, der enten hører til luksus/wellness-afdelingen eller andet, der ligger i toppen af behovspyramiden meget snart og ej heller selv satse på en business, der hører til det “overflødige”. Ja, det er også underholdning, turisme, forlystelser, restauration, wellness etc. Vi er nede i basic off the grid-overlevelse, i “food, shelter and money” – og det fortsætter når den Nordlige Måneknude går i Tyren januar 2022 frem til medio 2023. Alt, der er nært og kan produceres eller dyrkes selv, f. eks i egen have. Slowcooking, ingredienser fra bunden, varer fra det lokale marked og netværk/hjælp i mit lille community i nærheden er key. Ikke overflødigt plastic-shit fra Asien-agtigt. Alt, der er forsøg på at heale indre følelser eller problemer gennem noget eksternt, f. eks shopping, alkohol, sex, Netflix, medicin, Facebook etc får restriktioner så vi kan blive sunde på den naturlige måde, kan man sige. Derudover giver det sig selv, at Saturn vil have os til at se på, hvor vi skal optimere strukturer i forhold til forgrening og distribution. Det er også internet og nervesystem, f. eks.

Nåh, en lille lørdagstanke herfra og reminder om, at der er energivejrudsigt for april 2021 i dag klokken 13.30 og du kan være med LIVE lige HER når det sner samt være med i konkurrencen om at vinde månedens session med Louise. Ellers kan vejrudsigten senere ses på YouTube-kanalen.

God weekend,

Louise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.