Succes med eklipser maj-juni 2021. Den kosmiske spindoktor.

Succes med eklipser maj-juni 2021. Den kosmiske spindoktor.

Maj er en måned fyldt med tosserier, magi og forandring. Vi starter i en lidt mærkelig position, hvor der er masser af impuls og mod til at rykke på det spændende, men vi er stagnerede. Vi sitter lige så meget fast som kranføreren i Jullerup Færgeby. Som måneden går på hæld, vender dette timeglas dog og så bliver situationen pludselig, at vi måske kommer til at løbe lidt for stærkt og må tilbage til kranen og hente det, vi har glemt.

Der er en mærkværdig nuance over Tyrens sæson i år. Dette rolige, praktiske, elskelige tegn der overhovedet hverken ønsker forandring eller flippede aktiviteter står i en regn af elektriske impulser. Det, der normalt er godt nok – er funktionelt (Tyren er et simpelt tegn, som jeg talte om i den månedlige oversigt) – skal nu pludselig friskes op. Joh, den lænestol, den frisure, den måde at dække bord på. Det kan pludselig ikke blive avantgarde nok.

Det er forfriskende på den lidt bizarre måde. Det er Iris Apfel, det er Baddiewinkle. Kender man ikke Baddiewinkle, er hun verdens friskeste 92-årige.

Da BW fyldte 90…Du kan se flere Baddiewinkle outfits HER. Jeg har fulgt hende i mange år, hun er helt og aldeles superherlig 😀

Dette skyldes Uranus der kaster knaldperler efter vores ellers hyggelige og trygge situationer, men som vi ved så er Uranus ikke bare provo for at være provo. Noget skal ske, noget skal fornyes. Noget er totalt dinosaur og har ikke længere gang på jord. Forandring er uundgåelig og trykkogeren bliver kun mere og mere ophedet.

Denne følelse kan nemt tage til efterhånden som maj måned går på hæld. Medio maj kommer Jupiter til Fiskene og vi får de smukkeste glimt af en magisk fremtid. Antennerne er helt ude, og selv om det er en sti der nok først kan betrædes for alvor i 2022, så giver det her os tid til at at gøre klar. Der er en meget ny måde at være autentisk over for os selv for tiden, en måde vi måske ikke har set før. En ny slags selvrespekt der er langt mere ligeglad med om Instagram-facaden nu falder.

Som vi nærmer os anden halvdel af maj og kommer ind i juni får vi for alvor Tvillingernes energi at mærke. Vi har også en joker-eklipse ventende i juni måned.

Og ser du, Tvillingerne er provo. Kontroversiel, flabet, øretæveindbydende. Elsker at prikke, især hvis noget har den mindste smag af bullshit. Tvillingerne har på deres egen måde en sandhed man hurtigt kan miste hvis man ikke kan se forbi denne ofte nedladende hofnar som er her, der, alle vegne. Har den skarpeste tunge, men i dette nu mener det her, og i næste nu mener noget andet. Vendte vinden lige? Så du røgen?

Tvillinge-energi reflekterer. Husk altid det.

I mine øjne har det her i høj grad sin berettigelse i et år, hvor vi forstærker fortet, fundamentet, relationerne og visionerne. Jupiter og Saturn er i Vandmanden, Uranus i Tyren. Det her er faste tegn, de kan nemt holde fast i noget der er totalt outdated.

Den Nordlige Måneknude i Tvillingerne fører an og her kommer min anbefalede opskrift på succes – take it or leave it.

Der skal nyt til. Det må godt være nyt på det gamle, men nyt skal der til. Se på din vibe, på dig selv, på din business, på hvilken som helst situation i dit liv. Hvor træt er den? Møder du modstand, måske endda mobning (det kunne være skarpe bemærkninger når vi er i kommunikations-energien), får dårlige anmeldelser eller måske slet ingen anmeldelser, likes eller opmærksomhed?

Tro mig, der er noget du ikke har set. Et aspekt som dette er en kosmisk spindoktor. Kan I huske i tv-serien Borgen, hvor Birgitte i starten har en spindoktor (Kasper) som hun øver med inden hun går i folketingssalen? Han kaster mudder på hende, så hun er klar til at svare på hvert enkelt spørgsmål der måtte komme fra journalister, opposition etc og han er nasty.

Stil de svære spørgsmål. Gerne med en meget ærlig relation hvis du har det.

Med kombinationer som de her kan din stagnerede eller måske ubehagelige situation omhandle emner som:

1) Likeability. Er du, din person, din business, dit produkt etc noget folk kan lide?  Det er essensen af den Nordlige Måneknude i Tvillingerne. Publikum er nødt til at kunne lide dig. Birgitte Nyborg er i Borgen iøvrigt et fremragende eksempel på hvordan man gør det rigtigt.

2) Er du den rette person? Det her kan være tricky business hvis vi ikke vil indse, at vi måske ikke er det rette sted for os selv, for projektet, situationen, personen eller hvad det måtte være. Er vi kompetente nok, autentiske nok? Det er ikke nok med hjerte og passion når vi står i energier som disse.

3) Er du for langt fremme? Innovation skal der til, men man må som leder ikke være så langt fremme, at man er en prik i horisonten. Ofte skal der justeres hvis man har fået tænkt sig selv lidt for langt frem i en situation etc, så sidder du i en futuristisk boble hvor ”alle bare er for dumme til at forstå dine visioner”-agtigt, så forvent en opstrammer fra den kosmiske spindoktor.

4) Er du ikke langt nok fremme? Alt, der har været nyt, innovativt og progressivt engang bliver normalen en dag. Selv Sex and the City var voldsomt kontroversiel i 90´erne. Det er der næppe mange, der synes idag. Find en moderne vinkel. Få evt hjælp fra de unge hvis du ikke ved, hvor den friskhed er at finde.

Ovenstående sikrer mobilitet man selv kan styre så eklipserne – her ført an af den kosmiske spindoktor – ikke skal gøre tingene på den hårde eller ubehagelige måde. Helt ærligt. For mig at se er eklipser kun hårde og skæbnebetonede hvis vi ikke har gjort det rigtige arbejde inden.

Der ligger en sandhed i at forstå, at ethvert valg indeholder et fravalg. Skal man gå stort skal man også satse stort. Alle de gange i mit liv hvor jeg har hoppet op i niveau, har jeg måttet sige farvel til noget, der hørte til det gamle sted. Bliver man forfremmet, kan man ikke længere være ven med sine tidligere kolleger etc etc. Sådan er det bare.

You win some, you lose some, som de siger. Et stort sats kræver en stor investering.

Det er sgu lidt tricky energi at navigere i, det her, men også sjovt og spændende, synes jeg. Nogle gange må man lige smide det hele op for at se, hvad der bliver hængende på væggen. Og så acceptere, det der bliver.

Louise

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.