Nymåne juli 2018. Bedstemor med slag i.

Som om der ikke har været nok energiskifte i år, så er i vi nu på vej ind i den årlige formørkelses-sæson her i juli og august. 3 formørkelser klos op ad hinanden hjælper os lige til at få korrigeret vores livsbane, for at sige det meget firkantet. På den pludselige og ofte meget hurtige måde. Nåede du at blinke?

Nymåne har vi hver måned, og sådan en kan være mere eller mindre signifikant. Den 13. juli 2018 har vi nymåne i Krebsen, så det handler om fokus på næring, trøst og følelsesmæssig sikkerhed. Krebsen er moder-energien. Krebsen hersker også over det 4. hus i Zodiakken, og det er huset for hjem – herunder  barndomshjem, familie – herunder også originalfamilie.

Vi er altså midt i denne her for nogle hyggelige og andre mere kvalme moderlige energi – det er vi hvert år i juni-juli når Solen er i Krebsen. Og denne Nymåne handler da også om, hvorvidt vi føler os tilfredsstillede (”mætte”), følelsesmæssigt sikre og trygge, som jeg skrev om sidst. Det har stået på i noget tid, ikke mindst mens andre energiskift har sat fokus på at slippe af med relationer, som ikke nærer dig, men måske er bygget på uholdbare fundamenter som frygt, prestige og status, og istedet lære at nære og trøste sig selv. (Selv-)kærlighed er uden tvivl det grundlæggende tema denne sommer.

Så forestil dig, at Bedstemor Krebs – ikke And – nu kommer på besøg her den 13. juli. Hun kommer med nybagte småkager, mad til fryseren og lytter til alle dine strabadser. Trøster dig. Får dig til at føle dig tryg. (mere…)

Fortsæt med at læse Nymåne juli 2018. Bedstemor med slag i.