Nymåne i Løven den 1. august 2019. Next level.

Vi har et stort energiskifte og skillepunkt fra 31. juli – 1. august 2019. Nymånen i Løven i denne fase indikerer, at det er tid til at stole på processen. Vi har løst gåderne på dette level i vores livs computerspil, nedkæmpet dragen og ser os nu tilbage for sidste gang for at se, om vi fik alt med i vores rygsæk inden vi transmogriffer til næste niveau, hvor en ny bane venter.

Det er ok. Ok at stå foran kontorbygningen og ikke længere kunne få dig selv til at gå derind. Også selv om du var familiens stolthed, den første student der oven i købet blev finansanalytiker eller sådan noget. Det er ok. Det er ok, at dine ønsker ikke længere er de samme, behov og drømme anderledes – eller måske dem, du altid havde, men aldrig har fået udlevet.

Alt er lige som det skal være.

Læs mere Nymåne i Løven den 1. august 2019. Next level.

Eklipse i Stenbukken den 16. juli 2019. Her er dit liv.

Her på redaktionen hos Universal Goals går vi ikke ind for fatalistisk astrologi. Skræmmekampagner. Men følger man bare lidt med i de kollektive energi-transitter, så er fuldmåne-eklipsen i Stenbukkens tegn den 16. juli 2019 ikke til at komme udenom. Den er stor. Hi-stor-isk. Det er den. For os alle individuelt og kollektivt. En forsmag på år 2020 som bliver massivt.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele dit liv falder fra hinanden eller noget i den stil. En eklipse som denne er kun et problem eller ubehagelig overraskelse, hvis man ikke har fulgt Saturns anvisninger. Ja, det er Saturn der vil have os til at ”growe the fuck up” og har du gjort det – har du taget ansvar for dit liv, handlet modent og realistisk, så har du slet ikke noget at være nervøs for. Så er det bare at tage dem og det, der skal med videre på ryggen og sende dig selv afsted med raketfart til næste fase i dit liv. Saturn er trods alt i retrograd og elsker at uddele optjente karmapoints på godt og ondt i disse måneder.

Træder du til gengæld stadig vande og har nogle områder i dit liv, hvor du godt ved at den ikke er helt god – det er ikke det eller den eller dem, du egentlig helst vil – så er Saturn og Pluto (som er i konjunktion til denne eklipse) ikke nogle, der gider dårlige undskyldninger. Der har været tonsvis af muligheder, spandevis af røde flag. Det, der ikke skal mere, kan ikke mere og vil falde fra hinanden i den kommende tid. Også det, der er uden for din kontrol – der hvor en cyklus er sluttet.

Læs mere Eklipse i Stenbukken den 16. juli 2019. Her er dit liv.

Numerologiske temaer i 2019 – måned for måned

Artiklen er for Guldmedlemmer. Se HER, hvordan du kan blive Guldmedlem og få adgang til databasen. Der er et utroligt spændende år i vente for os alle her i 2019. Nedenfor kan du læse om de numerologiske månedsvibrationer måned for måned og se, hvilke temaer vi kommer til at arbejde med kollektivt såvel som individuelt….

This content is for Guldmedlem members only.
Log In Register
Universal Goals Numerology