Venus i Jomfruen aug-sept 2019. Kvadratisk. Praktisk. God.

Forleden gik sex- og krigsplaneten Mars ind i den puritanske Jomfru-energi frem til oktober, og nu følger kærlighedsplaneten Venus, så hvis din flotte frits fra Løvens sæson har transformeret sig til en god og praktisk page her i løbet af dagen, så er det derfor.

Venus i Jomfruen er som en god page. Kvadratisk, praktisk, god.

Det er ikke så lidt af et energiskifte, faktisk. Fra Las Vegas til Victoriatiden. Fra hedonisme til at smøre madpakker. Ja, det er nu du skal slette alle dine boudoir-fotos fra sidste sæson på din telefon og hoppe i nogle varme bomuldstrusser med høj kant. For der bliver ikke meget på den front heller. Så hellere en kop the og et afsnit af Barnaby.

Læs mere Venus i Jomfruen aug-sept 2019. Kvadratisk. Praktisk. God.

Mars i Jomfruen aug-okt 2019. En skefuld sukker.

Jeg er ked af at forstyrre her midt i din fest/ferie/fødselsdag, men du skal lige huske at du har en kulørt vask over og rodfrugter i ovnen. Og ejeren af en rød Toyota Yaris bedes iøvrigt fjerne den fra kantstenen. Mens jeg er her, må I også godt skrue lidt ned for musikken, for det er faktisk skole- og arbejdsdag imorgen.

Hov, hvor blev al vores sjove Løve-magi af? Hvad skete der med kærligheden?

Mars er gået i Jomfruens tegn frem til den 3. oktober 2019.

Læs mere Mars i Jomfruen aug-okt 2019. En skefuld sukker.

Jupiter direkte august-december 2019. KISS

Nå, men således opløftede fra dagens tidligere indlæg, kommer her det indlæg jeg egentlig ville have skrevet.

Jeg håber, at alle har en brag af en fest og kan mærke fantastiske og entusiastiske Jupiter i Skytten, som i søndags kom ud af sit skjul for at give os 4 måneders ekstra transit til at manifestere vores ønsker og drømme. Uden indblanding fra Uranus. Præmietransit? Det tror jeg vist nok lige.

Jupiter på hjemmebane i Skytten er og blive en eventyrlig transit (læs om den HER), så det eneste vi skal – udover at brage derudaf – frem til december, det er at gå igennem den sidste Neptun-test til september. Det er her, vi for alvor ser om vores drømme holder hele vejen eller om de falder til jorden. Viser sig at være illusioner, luftkasteller, bedrag eller the real deal. Et af de store temaer i år 2019.

Alt det skal jeg nok fortælle om i september-videoerne for hvert tegn, men vi lægger os jo ikke flade ned og venter på, at en eller anden transit trækket tæppet væk under os, vel. Sådan arbejder vi ikke her. Derfor lidt noter omkring denne transit, inden den skifter til Stenbukkens tegn december 2019.

Læs mere Jupiter direkte august-december 2019. KISS

Universal Goals Numerology