Fuldmåne i Skytten den 17. juni 2019. Miraklernes tid.

Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal begynde når det kommer til at skrive om den fuldmåne på mandag. Fuldmånen i sig selv er faktisk et vældigt positivt indslag, den kan meget vel blive en af årets højdepunkter. Ønsker bliver opfyldt, døre åbnes. Det er mirakelenergi som mindst varer resten af måneden ud. Jupiter er på hjemmebane i Skytten  – for tiden i retrograd – og dette er et spidspunkt i den transit. Vældigt positivt, entusiastisk og fantastisk tidspunkt at komme op i helikopteren og se det hele oppefra. Gøre status, få et overblik. Jupiter er ekspansiv, så starter du noget heromkring, kan det hurtigt blive stort og selvkørende. Den fuldmåne er uden tvivl en portal til overflod.

Det, der krøller fuldmånen lidt, er det der sker i dagene før og efter fuldmånen. For her er også mange højdespringere. I ved, ved nogle af dem springer man selv og ved andre bliver man kastet.

Læs mere Fuldmåne i Skytten den 17. juni 2019. Miraklernes tid.

Energivejrudsigt for maj 2019. Guldægget.

Maj måned er en af de smukkeste måneder på hele året. Ikke kun fordi naturen begynder at blomstre, men også fordi der er overflod og gaver til os i spandevis i denne måned. Virkeligt gyldne muligheder. Luksus. Kvalitet. Starten på noget nyt og stort.

Lag på lag af os skrælles af og efterhånden som vi er klar til næste level, så får vi nye muligheder. Dem, der kommer til overfladen i denne måned er af den solide slags, så det er om at gribe mens tid er.

Muligheder i overflod er ikke så meget spørgsmålet, men snarere om vi er klar. Det kan være svært at stole på en åbenlys gylden mulighed, der skinner der lige foran en hvis man har smertefulder minder med sig fra tidligere. Opdager du kærligheden lige foran dig kan tilliden til, at det rent faktisk er ægte være forsvindende lille. Lyset er slukket som var man en herreløs hund, der er blevet misrøgtet, men nu er kommet til et kærligt, varmt og trygt hjem og til at begynde med ikke helt stoler på, at det er så godt som det ser ud til.

Der er intet der er rigtigt eller forkert, det giver sig selv. Vi har hver vores bagage, hver vores vej.

Læs mere Energivejrudsigt for maj 2019. Guldægget.

Pluto retrograd april-oktober 2019. YOLO.

Pluto går i sin årlige retrograd-periode fra 24. april – 3. oktober 2019 og sender os traditionen tro igennem en spændende og til tider magisk periode. Selv om Pluto retrograd handler lige så meget om re- som de andre (re-fleksion, re-trospektion, re-evaluering, altså at man ser på noget igen eller måske tager andre beslutninger omkring noget, man tidligere har besluttet sig omkring), så er den ikke nær så ”farlig”. Ikke mindst 2019 kan gå hen og blive en særdeles god en af slagsen.

Det afhænger lidt af, om man er til ”the deep stuff”. Pluto hersker over underverdenen, over dødsriget, og det er her nede i mørket at alle vores dystre hemmeligheder ligger. Det er de tunge emner i livet: det tabubelagte, død, det okkulte, vores skyggesider, magt- og kontroldynamikker i vores liv, det ubevidste, seksualitet og dyb, karmisk transformation. Altså ser vi i Pluto retrograd på de sider af os selv, vi virkeligt trænger til at kigge på, men måske ikke har så meget fokus på. Det vi undertrykker, ignorerer eller skjuler for os selv og omverdenen.

Læs mere Pluto retrograd april-oktober 2019. YOLO.

Universal Goals Numerology