Venus i Tyren maj-juni 2019. Zen.

Imorgen onsdag den 15. maj 2019 har vi et større energiskifte, da både Mars og Venus skifter tegn. Mars går i Krebsen (indlæg følger) og Venus kommer hjem til sig selv i Tyrens tegn, hvilket hun længe har længtes efter. Det er en smuk og harmonisk periode, der venter forude og vi kan endelig få processeret nogle af alle de ting, der er sket de sidste par måneder hvor aktiviteterne har været mange og højlydte.

Er du kommet helskindet igennem denne hæsblæsende tid, så tillykke. Godt skuldret. Nu får vi et kæmpe slow down, hvor vi kommer helt ned i gear, får genskabt den naturlige kontakt til livet og os selv. Jongløren lægger boldene. Det nye er født, nu kommer der ro og stabilitet og vi får integreret det hele i os selv.

Læs mere Venus i Tyren maj-juni 2019. Zen.

Nymåne i Tyren den 5 maj 2019. Åses nye frisør.

Forleden solede jeg mig på græsset hvor jeg bor. Ved siden af var min underbo Åse.

Åse har boet i opgangen i over 50 år og nærmer sig de 80 år. Hun bor alene. Der var vist noget med en mand engang, men det har vi ikke talt så meget om. Åse er glad, sød og meget aktiv.

“Ih kan du virkeligt godt ligge sådan der direkte på græsset”, spurgte hun. Stikker det ikke?”

Det er en af mine få spirituelle hobbyer hvis man kan kalde det det. At ligge direkte på græs så jeg kan mærke jorden. Jeg connecter den vej, gennem jord og træer.

Mens et passende svar marinerede i min hjerne, ringede Åses telefon.

Jeg kunne ikke undgå at høre samtalen. Åse taler meget højt selv om hun mener at det er alle andre, der taler meget lavt.

Det var noget med et hospice og at det var sidste udkald. Da samtalen sluttede så jeg spørgende på hende.

“Ja, det er Kirsten ovre i nummer 8”, forklarede hun. “Hun er indlagt og nu er det ved at være slut.”

Min hjerne kogte. Så jeg ikke Kirsten for nylig. Det er hende der vander vores blomsterkasser.

“Du har ikke set hende for nylig”, svarede Åse. “Men du farer jo også altid frem og tilbage. Ligesom Peter Pan.”

Læs mere Nymåne i Tyren den 5 maj 2019. Åses nye frisør.

Solens årlige møde med Pluto den 11. januar 2019. En stor start på weekenden.

Bossen og bossen møder hinanden fredag den 11. januar 2019. Og det i en mørk gyde.

Her kommer en guide til denne potentielt vanvittige start på weekenden. Som kan være både magisk og dramatisk. Vi kunne faktisk kalde hele weekenden for dramagisk. Læs om hvorfor længere nede i indlægget 🙂

  • Det er ikke en dag at spille op, lave sjov eller være dumsmart. Især ikke over for autoriteter af nogen art. Også selv om din boss er på et eller andet magttrip eller din jobkonsulent streng. Bøj af, for h…
  • Denne transit kan være stor. Virkeligt stor. Sådan noget, der bringer berømmelse, ægte kærlighed, en længe ventet frihed fra en grim situation etc.
  • Velfortjent anerkendelse for tidligere gjort arbejde er også meget muligt.
  • Overraskende beslutninger og handlinger venter forude. Det er lidt af en ”The King must die”-energi som jeg skrev om i sommers. Jeg kan ikke huske hvornår, så du må selv lede, haha.
  • Paranoia er oplagt. Og måske du har fat i noget, måske nogle rent faktisk er skjulte fjender (hvilket den numerologiske dagsvibration også lægger op til). Det er værd at se nærmere på.
  • Hemmeligheder og mysterier kan afsløres nu. Uhh.

Selv kan man vente at være knivskarp, energisk og stærkt ambitiøs. Din egen indflydelse på at skabe dine omstændigheder nøjagtigt som du ønsker dem er på sit højeste.

Det er tid til at se, hvad der egentlig befinder sig i den mørke gyde. Det kan også være alt, der er ”gemt” i huset, f. eks noget i kælderen, rør, afløb eller noget under/nede i jorden (eller i gamle blogindlæg). Gammelt tøj eller aviser og den slags er virkeligt godt at slippe af med nu.

Læs mere Solens årlige møde med Pluto den 11. januar 2019. En stor start på weekenden.

Universal Goals Numerology