Fuldmåne i Skytten den 17. juni 2019. Miraklernes tid.

Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal begynde når det kommer til at skrive om den fuldmåne på mandag. Fuldmånen i sig selv er faktisk et vældigt positivt indslag, den kan meget vel blive en af årets højdepunkter. Ønsker bliver opfyldt, døre åbnes. Det er mirakelenergi som mindst varer resten af måneden ud. Jupiter er på hjemmebane i Skytten  – for tiden i retrograd – og dette er et spidspunkt i den transit. Vældigt positivt, entusiastisk og fantastisk tidspunkt at komme op i helikopteren og se det hele oppefra. Gøre status, få et overblik. Jupiter er ekspansiv, så starter du noget heromkring, kan det hurtigt blive stort og selvkørende. Den fuldmåne er uden tvivl en portal til overflod.

Det, der krøller fuldmånen lidt, er det der sker i dagene før og efter fuldmånen. For her er også mange højdespringere. I ved, ved nogle af dem springer man selv og ved andre bliver man kastet.

Læs mere Fuldmåne i Skytten den 17. juni 2019. Miraklernes tid.

Pinsen 2019. Godt og blandet. Måske lidt for mange drinks.

De kollektive energier følger næsten den vejrlige vejrudsigt når det kommer til at byde os på lidt af hvert hen over pinsen 2019. Vi kan overgøre tingene, underspille og dramatisere. Det kan hurtigt blive de gode imod de onde i den kvadrat, Solen i Tvillingerne danner til Neptun i Fiskene. Og så er det atter tid til at blive (lidt mere) voksen for os alle.

Overdrivelse kan meget vel være pinsens tema, ihvertfald frem til søndag. Solen i kvadrat til Neptun er meget karikeret, det er dæmoner og prinsesser, hekse og helte.  Overdrivelse fremmer som altid forståelse. Det er en fremragende periode til at fantasere og lege lidt rundt med tingene (vi er stadig i Tvillinge-sæson, her skal det hele opleves, smages på, besøges, tales om, læres om etc), så er du ved at skrive en sang, en bog, et manuskript eller andet, så er der Harry Potter-potentiale i luften. Er du ikke i gang med det, er det generelt en god weekend til at holde tingene lidt let, se en film, hold vandkamp i haven og den slags. Det er ikke helt det bedste tidspunkt for store, livsforandrende beslutninger.

Ikke mindst fordi krigsplaneten Mars stadig syder og bobler i det bløde Krebse-vand, nu også tæt på en opposition til evolutionshungrende Pluto og strikse Saturn i Stenbukken. Det er sgu lidt af en tovtrækning og især når Venus lørdag den 8. juni forlader sin hjemmebane i Tyrens tegn og hopper ind i Tvillingerne, der om noget vil have nytnytnyt, så står vi i en interessant situation. Venus  i Tyren skal nemlig ikke nogle som helst steder hen, den hygger sig hvor den er. Venus i Tvillingerne skal jeg nok skrive om, men omkring pinsedag har vi et grand cross i de bevægelige tegn og huhu, så skal Pluto nok begynde at få sin evolution. Nu begynder vi at rykke og skabe forandringer.

 

Læs mere Pinsen 2019. Godt og blandet. Måske lidt for mange drinks.

Nymåne juni 2019. Verden for dine fødder.

Nymånen i Tvillingernes tegn den 3. juni 2019 starter noget nyt. Det sker altid ved en nymåne. Her i Tvillinge-sæson leger vi måske rundt med en masse tanker og muligheder. Skæbnens veje kan føles som en otte-sporet motorvej vi ubesværet kan kvante rundt imellem.

Er man født med fremtrædende Tvillinge-placeringer er dette dagligdag, men er man ikke, så er den kollektive energi som altid nu tilgængelig for alle – og at kunne transmogriffe sig så hurtigt mellem tanker, processer, samtaler, mennesker, ideer, muligheder og situationer som en Tvilling kan, det er ikke så lidt af en super-evne at have. Prøv engang, hey måske du vil kunne lide det.

Den gode nyhed ved de aspekter, der er til denne nymåne er, at vi kan føle det som om verden ligger for vores fødder og at alt kan lade sig gøre. Den dårlige nyhed er, at vi kan føle det som om verden ligger for vores fødder og at alt kan lade sig gøre. Nymånen vil derfor for nogle være et gennembrud i forhold til et begrænsende mindset og for de over-optimistiske måske et hurtigt fald til jorden.

Læs mere Nymåne juni 2019. Verden for dine fødder.

Universal Goals Numerology