Energivejrudsigt for maj 2019. Guldægget.

Maj måned er en af de smukkeste måneder på hele året. Ikke kun fordi naturen begynder at blomstre, men også fordi der er overflod og gaver til os i spandevis i denne måned. Virkeligt gyldne muligheder. Luksus. Kvalitet. Starten på noget nyt og stort.

Lag på lag af os skrælles af og efterhånden som vi er klar til næste level, så får vi nye muligheder. Dem, der kommer til overfladen i denne måned er af den solide slags, så det er om at gribe mens tid er.

Muligheder i overflod er ikke så meget spørgsmålet, men snarere om vi er klar. Det kan være svært at stole på en åbenlys gylden mulighed, der skinner der lige foran en hvis man har smertefulder minder med sig fra tidligere. Opdager du kærligheden lige foran dig kan tilliden til, at det rent faktisk er ægte være forsvindende lille. Lyset er slukket som var man en herreløs hund, der er blevet misrøgtet, men nu er kommet til et kærligt, varmt og trygt hjem og til at begynde med ikke helt stoler på, at det er så godt som det ser ud til.

Der er intet der er rigtigt eller forkert, det giver sig selv. Vi har hver vores bagage, hver vores vej.

Læs mere Energivejrudsigt for maj 2019. Guldægget.

Universal Goals Numerology