Åbent hus for alle den 21. juni 2019

Kære venner, følgere, kunder og alle andre derimellem – I bydes hjerteligt velkommen til et par timers varm hygge, hvor vi fejrer det magiske Sommersolhverv i de gode energier på Den Spirituelle Skole, hvor Universal Goals fremover holder sessioner og begivenheder.

Vi ses fredag den 21. juni 2019 mellem 19 og 21. Adressen er Biblioteksvej 55 (indgang A på venstre side af huset), 2650 Hvidovre.

Kom som du er, vi glæder os til at se jer! 🙂

Er du på Facebook, kan du tilmelde dig begivenheden HER og få notifikationer 🙂

Mange hilsener

Louise

Merkur i Krebsen, juni-juli 2019. Et glimt af fremtiden.

Når Merkur skifter tegn, er det altid et mærkbart skifte i det vi kollektivt taler om, hører om, læser om, tænker på etc. Der har været knald på snakkeriet og tankerne mange med Merkur i Tvillingerne, og nu kommer der mere ro på. Vi kommer fra den 4. juni ind på Krebsens område, det er hjem, famlie, hvor bor vi, hvordan bor vi, hvem er familie og omgangskreds det i højere grad handler om.

Merkur går i Krebsens tegn på et tidspunkt, hvor meget andet spotlight er på disse områder. Den Nordlige Måneknude, Mars og Juno er i Krebsen. Snart også Solen og Venus. Og det kan være dybe emotionelle behov, der kommer til overfladen og gerne vil udtrykkes her. Selv om vi måske ikke er så vante med det, selv om det måske ikke engang er passende i situationen. Rigtige mænd græder jo heller ikke, vel. Rigtige kvinder måske heller ikke.

Læs mere Merkur i Krebsen, juni-juli 2019. Et glimt af fremtiden.

Nymåne i Tyren den 5 maj 2019. Åses nye frisør.

Forleden solede jeg mig på græsset hvor jeg bor. Ved siden af var min underbo Åse.

Åse har boet i opgangen i over 50 år og nærmer sig de 80 år. Hun bor alene. Der var vist noget med en mand engang, men det har vi ikke talt så meget om. Åse er glad, sød og meget aktiv.

“Ih kan du virkeligt godt ligge sådan der direkte på græsset”, spurgte hun. Stikker det ikke?”

Det er en af mine få spirituelle hobbyer hvis man kan kalde det det. At ligge direkte på græs så jeg kan mærke jorden. Jeg connecter den vej, gennem jord og træer.

Mens et passende svar marinerede i min hjerne, ringede Åses telefon.

Jeg kunne ikke undgå at høre samtalen. Åse taler meget højt selv om hun mener at det er alle andre, der taler meget lavt.

Det var noget med et hospice og at det var sidste udkald. Da samtalen sluttede så jeg spørgende på hende.

“Ja, det er Kirsten ovre i nummer 8”, forklarede hun. “Hun er indlagt og nu er det ved at være slut.”

Min hjerne kogte. Så jeg ikke Kirsten for nylig. Det er hende der vander vores blomsterkasser.

“Du har ikke set hende for nylig”, svarede Åse. “Men du farer jo også altid frem og tilbage. Ligesom Peter Pan.”

Læs mere Nymåne i Tyren den 5 maj 2019. Åses nye frisør.

Universal Goals Numerology