Her kommer en efterspurgt oversigt over hvilket astrologiske tegn, der passer til hvilken talværdi samt hvilket element, tegnet/tallet favner og hvilken planet, der hersker over tegnet/tallet.
Lidt om elementerne: Vi har allesammen alle elementerne i vores energiaftryk i en eller anden form. Nogle har meget jord, andre meget ild og igen er der nogle, der har lidt af hvert. Det kommer stærkt til udtryk i personligheden. Er man f. eks en fyrig ild-Løve i Soltegn, så er man varm, skabende, kreativ, kærlig, men også sådan en andre kan brænde sig på. Ærlig og fyrig. Har man så samtidigt Månen i jordtegnet Tyren, er man meget mere jordnær, praktisk og realistisk end Løven ellers ville være, det dæmper lidt på følelsen af at skulle være Løve. Dette er grunden til, at mange ikke genkender sig selv når de kun læser om deres ”stjernetegn” (altså Soltegn). Vi er alle et smukt sammensurium af mange forskellige tegn, elementer, tal og planeter. Dertil kan man så lægge placeringer, aspekter og meget andet.
For at få en all-round beskrivelse af dig selv, kan du bestille den numerologisk/astrologiske analyse i shoppen.
Er du på mobil, så læg telefonen vandret for at se oversigten.
STJERNETEGN ELEMENT TALVÆRDI PLANET
Vædderen Ild 9 Mars
Tyren Jord 6 Venus
Tvillingerne Luft 5 Merkur
Krebsen Vand 2 Månen
Løven Ild 1 Solen
Jomfruen Jord 5 Merkur
Vægten Luft 6 Venus
Skorpionen Vand 18/9 Pluto
Skytten Ild 3 Jupiter
Stenbukken Jord 8 Saturn
Vandmanden Luft 4 Uranus
Fiskene Vand 7 Neptun