Varsel: Virkeligt dejlige dage forude (august 2019)

Varsel: Virkeligt dejlige dage forude (august 2019)

Vi er på vej ind i en aldeles fantastisk uge, hvor glæde, kærlighed og sjov er hovedtemaerne. I en tid, hvor vi alle gennemgår en restrukturering af vores liv frem til næste eklipse (i Stenbukkens tegn, juleferien 2019) har vi her en gylden portal med sukker på, når det kommer til at glide let hen mod opbygningen af vores drømmetilværelse.

Og så er Lion´s Gate åben. Jeg plejer ikke at skrive om denne årlige begivenhed, da det er lidt for meget tryllespiritualitet til mig, men i år har den en astrologisk signifikans. En meget væsentlig en, endda.

Lion´s gate er en optisk illusion. Et synsbedrag. Den klareste stjerne på himlen, Sirius (Hundestjernen) viser sig over Giza-pyramiderne i Egypten og forstørres på dette tidspunkt (slut juli-start august). Højdepunktet er den 8.8, der af mange spirituelle bruges som en slags portal for højnede vibrationer og bevidsthed. Det er numerologisk også Store Skæbnedag, så er er noget med den 8.8. Det er en slags bevidsthedsudvidelseseksplosion.

I år er den interessant astrologisk fordi Sirius på det tidspunkt vil være i konjunktion til den Nordlige Måneknude, som befinder sig i Krebsens tegn. Det er den retning, vi kollektivt går i og det er Krebsens egenskaber, der er fremtrædende i energierne i de 18 måneder, den Nordlige Måneknude er her. Vi er den 8. august 2019 på 14 grader af Krebsens tegn (se hvilket aspekt det danner til placeringerne i dit fødselshoroskop HER). Den Nordlige Måneknude skifter til Tvillingernes tegn i maj 2020.

Ovenstående er en virkeligt god grund til at 1) forvente signifikante oplevelser i hverdagen og 2) have øjne og ører åbne. Det er en meget speciel tid, der understøtter vores karmiske livsvej hver især og kollektivt.

Alle gennemgår som nævnt en restrukturering af deres liv frem til næste eklipse i Stenbukken i juledagene 2019. Er det, der er bygget på et eller flere områder af dit liv ikke stærkt og ægte, kan du være ret sikker på at det falder. Pluto og Saturn i Stenbukken er ikke ligefrem støttepædagoger i den henseende og vi skal stå så autentisk som muligt inden århundredets store konjunktion i januar 2020. Læs om hvad den betyder for dig HER.

For nogle er det her tough love-scenarie, vi har gennemgået i over et år (og som kun tager til i styrke) lige sagen, og for andre skal der mere sukker på indpakningen. Sidstnævnte vil elske den kommende uge fra 5.-9. august 2019 som energimæssigt er churros med glaserede donuts, så det løber ned ad chokoladevæggene. Vi skøjter afsted i sirup med candyfloss-skøjter, alt glider let let let. Og vi griner. Åh, hvor vi griner. Morer os. Elsker. Elsker så utroligt højt.

Solen rejser sammen med Venus og Jupiter i de allerbedste aspekter. Det bliver nærmest ikke bedre end dette. De møder hinanden hver for sig et par gange om året, men sammen og så med både Solen i sit homie-tegn Løven og Jupiter i sit homie-tegn Skytten er det sådan noget, vi oplever hvert 12. år-agtigt.

Enormt smukt, der er meget kærlighed og harmoni i luften – og vi har good times i forvejen grundet den store store hjerte-energi her i Løvens sæson. Håb, inspiration og glæde venter forude. Det fortjener vi også. Sol-Venus-Jupiter sammen er en fest alle vil være med til.

Det er tombola med gevinst på alle lodderne. Gratis rutsjebaneture uden kø. Vaffelis til alle. Mars og Pluto arm i arm giver os styrke, mod, ærlighed og realitetssans. Passionerne får frit løb. Vi tør igen.

Og vi har noget at have det i. Alle vores planer og ønsker i efter de processer, vi har gået igennem nu. Ud med alt og alle der regner på vores fantastiske Tivolitur. Her i værkstedet arbejder vi kun med succes, held og gennembrud.

Vi ved, at vi kan gøre det. Det ved vi nu.

Planeterne står nærmest i kø for at hjælpe os bygge vores livsværk.

Sammen og hver for sig.

Louise

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Hvordan skal dette forståes?
    At det her “tough-love-scenarie” bliver VED og tager ved med tiltagende styrke? At lidelsen ikke er slut – eller hvordan forståes
    – For så orker jeg bare ikke mere…

    ….“For nogle er det her tough love-scenarie, vi har gennemgået i over et år (og som kun tager til i styrke) lige sagen, og for andre skal der mere sukker på indpakningen.”

  2. At jo mere modstand du har på at foretage “voksne” ændringer i dit liv i forhold til din livskontrakt, desto mere “lidelse”. Pluto fjerner bare alt, der ikke er autentisk og langtidsholdbart. Som ikke hører hjemme i dit liv.

  3. Først, tror jeg endelig har knækket koden til at kunne får udgivet kommentaren;- )))
    Hvor lyder det befriende godt Louise! Jeg er gift med en krebsemand, the mysterios one, smiler!
    Gennem nogle måneder nu føles det endelig som om vi har nået hinanden, eller jeg har nået ham, eller han har nået udover et eller andet-er det vist nærmere. Det føles så befriende godt! Jeg kan atter tro på vores fremtid, om du aner hvor stort det er for mig i disse dage. Så dit indlæg passer som fod i hose, tusinde TAK <3

  4. Et dejligt berigende indlæg på sidste feriedag.
    Endnu engang bliver jeg mindet om at gennemleve processen, svært, men stenbukken finder styrke. Tak

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals