Weekenden 19. – 22. marts 2020. Solkongen.

Weekenden 19. – 22. marts 2020. Solkongen.

Normalt skriver jeg ikke et helt indlæg om een weekend, men denne her er skisme noget specielt. Også selv om vi i forvejen er i en speciel situation.

Altså. Det var jo fuldmånen, der startede alt det her. Nej. Det var Saturn-Pluto-Konjunktionen, der startede det. Fuldmånen forleden hældte benzin på havegrillen. Dantes inferno. Moder Jord (Tyren) satte sit velbefindende højt (Venus) og ryster lige hele jorden engang (Uranus) – delvist for at sætte gang i noget, delvist for at få os til at vågne op omkring vores og hendes sundhedstilstand.

Yes yes, we get it. Det er fint. Vi skal nok gøre os selv og Jorden sundere. På alle måder. Og udleve det vi egentlig har inkarneret for og det på allerbedste vis for os selv og andre.

Den 19. marts 2020 er en interessant dag før en interessant weekend (ja ja, det er torsdag – vi kalder den Lillefredag), for Solen danner en sekstil til Saturn og vi har samtidig Saturn i Stenbukken på 29. grad og Solen i Fiskene på 29. grad. Også kendt som den anarektiske grad (“kritiske”). Den er ustabil fordi tingene er klar til at ændre sig.

Solen går i Vædderen og Saturn i Vandmanden hen over weekenden. Det er forårsjævndøgn, det er det nye år, det er astrologisk nytår (og international astrologi-dag af samme grund). Nu starter den nye årscyklus. Denne sekstil torsdag-fredag giver os dog stabil grund at stå på lige her, vi kan med ro kigge på hvad vi lægger bag os – som når man står og kigger på sit barndomshjem for sidste gang inden man drager ud i verdenen – og får en ren og pur afslutning. Enden bliver god.

Og en ende er det. Det er spritspritspritny energi, der kommer til os i dagene efter. Det vil det altid være, når Vædderen som kardinaltegn starter en ny årstid – her foråret – men med så sjældent et skifte som Saturn til Vandmanden, er det ekstra nyt i år. Bemærk, at jeg ikke skriver om Saturn i Vandmanden for alvor før den har “sat” sig, slet ikke ud fra vores nuværende situation.

Jeg vil dog anbefale, at man herfra er meget bevidst om slutninger og nye begyndelser i sit liv. De er/vil være åbenlyse. Kender du dit energifelt, har du måske en ide om hvilket livsområde det nu vil komme til at handle om.

Vædderen sår et frø og Saturn i Vandmanden får vi i nogle måneder, så fra juli-december 2020 skal vi lige en tur tilbage til det gamle – til “barndomshjemmet” – og rydde det sidste op, men fra december 2020 tror jeg med stor sandsynlighed, at vi kan forvente en meget forandret verden, der venter forude.

Jupiter her i weekenden skal vi være opmærksomme på, for selv om Mars og Jupiter er glade sammen, kan de storme derudaf med hovedet under armen – de kan være overentusiastiske, hvilket 19/1 – Solkortet – også handler om. Pas på med overcommitment eller overpositivitet. Husk: Lige dele speeder og lige dele bremse. Det kan – med Merkur stadig i de illusoriske Fisk hvor facts og detaljer ikke helt kommer igennem – meget vel betyde, at vi over weekenden får nogle begejstrede/begejstrende nyheder, det kunne være omkring hele Corona-tingen, men vent lige og se hvad der sker. Til gengæld vanvittig kreativ energi, sådan en der kan give stor succes, glæde og begejstring.

Marts 2020 er langt fra slut, der venter nogle vilde dage hen mod slutningen af måneden, det kan betyde intens forandring, og en Mars-Saturn-konjunktion på 0 grader (!) af Vandmanden i månedens allersidste dage. Alle steder, du har Vandmand i dit fødselshoroskop, ville være rigtigt godt at kende i grader, aspekter, hidtidig indvirkning på dit liv etc. Er du Vandmand tror jeg godt, at du kan forberede dig på at blive indkaldt til session meget snart.

ALLE steder, hvor du har et fast tegn lige omkring 0 grader – Tyr, Skorpion, Vandmand, Løve – hold lige øje. Bare hold øje og vær måske klar til at have paraderne lidt oppe i slutningen af måneden. Det kan også være meget positivt, for hvis man forstår at bruge lige dele speeder og lige dele bremse, kan man stå foran at bygge noget, der vil give kæmpestor succes.

Louise

Nian og jeg holder LIVE-sessioner for tiden, den næste er onsdag den 18. marts klokken 11.30 dut. Se den HER, det er også her du får notifikationer. Vi taler om energierne for tiden, og om den optimale vej mod sit højeste potentiale som meget vel kan være udfaldet når man nu får et par uger til at vågne op og beslutte sig for ikke længere at spilde sit liv.

Du kan se LIVE fra søndag den 15. marts lige HER.

Se Louises video om business under og efter Corona HER.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu
×
×

Kurv

Universal Goals